Fiskeri-kommissionen havde det første i rækken af flere møder i januar måned, hvor fiskeri-organisationerne fik mulighed for at præsentere deres visioner for fremtidens danske erhvervsfiskeri.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) havde under overskriften »Flere fisk i havet og et hav i balance«, en præsentation af formanden Søren Jacobsen.
Han lagde vægt på i sit oplæg, at kystfiskeriet er fremtidens fiskeri. I Jacobsen’s »Vision« for kystfiskeriet, ville dette betyde flere lokale kystfartøjer under 12 meter samt en højere landingsværdi af fisken, med en bedre kvalitet af fangsten samt efterfølgende et havmiljø i bedre balance.
FSK-PO er fiskeriforeningen for de fiskere, der fisker med det man i fiskeripakken fra 2016 kalder skånsomme fiske-redskaber som; garn, snurrevod, ruser, tejner og kroge – men ikke bundtrawl..
Det sidste er vigtigt for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO), der selv betegner sig som passive fiskere. Men selvom de ikke selv aktivt går ud og fordømmer trawl-fiskeriet, så læner FSK-foreningen, med deres anslået 10 til 20 aktive fiskere i sin medlemskreds, (Anslået, fordi Foreningen ikke vil oplyse hvor mange medlemmer de har), hvoraf det overraskende nok kun er de færreste i medlemskredsen der er tilknyttet Kystfiskerordningen. De fleste her læner de sig op ad den »Rød-Grønne fiskeripakke fra 2016, som definerer kystfiskerne som de fiskere under 12 meter der udøver det passive fiskeri (ikke trawl-fiskeri).
Men der mangler noget i kystfisker-forklaringen
Og det er rentabiliteten i kystfiskeriet, som FSK-PO medlemmerne udøver. Det kan man læse ud af tallene fra den netop udkommet Regnskabsstatistik for fiskeriet i 2020. (de sidste opgjorte tal fra Danmarks Statistik – læs her).
Her kan man læse at driftsresultatet for erhvervsfiskeriet steg fra 2019 til 2020 med 97 mio. kroner til 862 mio kr. svarende til en stigning på 13 procent. Det samlede bruttoudbytte steg kun med 6 procent og driftsomkostningerne var 4 procent højere.
Samtidig kunne Danmarks Statistik oplyse, at driftsresultatet for fartøjer over 40 meter (28 stk. over 40 meter) i 2020 blev på 685 mio. kr., hvilket var 32 procent mere end i 2019. De 28 fartøjer over 40 meter stod for 79 procent af det samlede driftsresultat.
Kigger man ned i statistikken, så kommer det nok overraskende for de fleste, at både under 12 meter (kystfiskerne) havde en overskudsgrad på minus -21,5 procent. Hvor det i gennemsnit for alle fartøjer lå på plus + 22,7 procent i 2020.
Spørgsmålet er så, hvorledes vil man trække unge mennesker / fiskere ind i et erhverv / kystfiskeri, der trods millioner i kvotetilskud, stadig ikke kan fremvise et »levedygtigt« driftresultat – ingen, som i slet ingen, vil kaste sig ud i et projekt, der med flere år på bagen, endnu ikke kan fremvise et bare nogenlunde økonomisk resultat.
Man skal huske, at kystfiskerordningen har fået tilført fiskekvoter, reserveret det kystnære og skånsomme fiskeri, med ikke mindre end 70 til 80 mio kroner. Kvoter som er tildelt kystfiskerne og som derfor ikke belaster omkostningerne i dette fiskeri, som man ser det i FKA-fiskeriet, hvor fiskerne selv har investeret og købt deres kvoter, for egne midler. En omkostning der ikke belaster overskudsgraden, der trods dette tilskud af gratis kvoter, åbenbart alligevel har givet kystfiskerne et kæmpe minus i overskudsgraden.
Så de flotte ord og pæne visioner for dette kystfiskeri, mangler bund i økonomien – for kan det ikke bære så må det briste. Husk at dette sker på bagkant af flere års støtte til kystfiskeriet, og alligevel står man så meget dårligere overfor de lidt større fartøjer i dansk fiskeri
