Miljøministeriet har sendt notat til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering om fastsættelse af tærskelværdier for havbunden under havstrategidirektivet.
Heri skriver Miljøministeriet, at Danmark skal afgive stemme om forslaget til »Commission Expert Group on Strategic Coordination« for »the Marine Strategy Framework Directive« (MSCG), senest fredag den 3.marts 2023.
SVM-Regeringen finder, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt forsknings-fagligt grundlag for de foreslåede tærskelværdier for havbund og finder dem bl.a. derfor ikke klar til vedtagelse i EU.
SVM-Regeringen agter på den baggrund at afstå fra at stemme om forslaget og vil samtidig afgive en række bemærkninger til EU-Kommissionen.
Læs SVM-regeringens begrundelse her
Heri skriver Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri blandt andet:
Ministeriet oplyser på baggrund af beregninger lavet af DTU-Aqua, at hvis fiskeri med bundslæbende redskaber forbydes på 75 pct. af hver habitattype i den danske del af Nordsøen og Østersøen, svarer det til registrerede landingsværdier på mellem ca. 102 mio. kr. og 730 mio. kr. (gennemsnit fra 2017-2021).
Det skal bemærkes, at disse opgørelser forudsætter, at fiskeri kan foregå på de resterende 25 pct. af hav-arealet, og tager således ikke hensyn til andre areal-krævende erhverv.
Sagen har ligeledes været i høring i EU Miljøspecialudvalg og her har Danmarks Fiskeriforening i sit høringssvar blandt andet påpeget følgende:
- Danmarks Fiskeriforening mener helt overordnet, at der er en lang række mangler i forhold til kortlægning af EU’s havområder og havbundstyper. Man finder, at det faglige grundlag er meget mangelfuldt og ikke af en sådan kvalitet, at der på det nuværende grundlag kan træffes beslutning om tærskelværdier på et oplyst grundlag. Det bemærkes, at store dele af havbunden i EU mangler at blive kortlagt, hvilket fremhæves som en forud-sætning for at gennemføre en regulering.
- Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at vurderingen af omfanget af den fysiske forstyrrelse, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber, på havbunden på nogen måde er retvisende i den opgørelse, der henvises til. Man finder, at det er helt afgørende, at det er retvisende data, der ligger til grund for de beslutninger, der træffes. Danmarks Fiskeriforening finder, at der drages konklusioner på baggrund af data, der er aggregeret på et alt for overordnet niveau.
- Danmarks Fiskeriforening finder, at mulige reguleringer for erhvervsfiskeriet vil kunne gennemføres i de arealer af danske farvande, hvor der ikke er blevet drevet fiskeri i en længere periode. Man mener, at disse områder vil kunne lokaliseres ved anvendelse af VMS-data og AIS data og generelt friholde en afstand på ca. 20 mil til kysten for at tage hensyn til det kystnære fiskeri. Endvidere bemærker
- Danmarks Fiskeriforening, at selv kystnært vil der være områder, der ikke anvendes til fiskeri, men at det for at lokalisere disse områder vil kræve lokalkendskab gennem lokale fiskeriforeninger.
- Danmarks Fiskeriforening finder det positivt, at Danmark agter at afstå fra at stemme om forslaget og samtidig vil afgive bemærkninger EU-Kommissionen, om end det ville være et stærkere signal, hvis Danmark stemte imod forslaget.
De grønne og andre organisationer mener følgende ift. tærskelværdierne for havbunden:
- WWF mener, at den danske argumentation for at afstå fra at stemme – nemlig at der på nuværendetidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt forskningsfagligt grundlag for de foreslåede tærskelværdier – er uinformeret og endda tæt på at være en direkte modarbejdelse af EU’s miljømål for havbundens tilstand.
- Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder at fiskeri på et reduceret areal, hvor der kan fiskes med bundslæbende redskaber, kan give en god mulighed for at omlægge fiskeriet til et langt mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri. En omlægning til et mere lokalt og skånsomt fiskeri, vil også have afledte effekter på de lokale havne og tilknyttede erhverv. DN anbefaler, at tærskelværdierne vedtages, som de er, for at vi som land får den rettesnor, der skal til for at opfylde kravene i havstrategidirektivet og dermed sikre vores fælles havmiljø.
- Tænketanken Hav finder, at en nødvendig konsekvens som følge af, at den danske regering påtænker at afstå fra at stemme, bør være, at Danmark afsætter de tilstrækkelige økonomiske midler til at tilvejebringe denne viden. Ud over nationale midler i Danmark anbefaler Tænketanken Hav, at Danmark arbejder for, at der også iværksættes fælles calls under diverse EU-fonde til EUmedlemsstaterne med henblik på at tilvejebringe den nødvendige viden om havbunden.
- Green Power Denmark anerkender regeringens beslutning om at afstå fra at stemme, og i stedet rette bemærkninger mod EU-kommissionen. Green Power Denmark er således enige i, at der skal være tilstrækkeligt forskningsfagligt grundlag for at fastsætte tærskelværdierne for havbunden. Green Power Denmark er også enige i ministeriets bemærkning om, at sammenspil mellem de forskellige EU-politikker og tiltag indtænkes, særligt i forhold til EU’s klima og energipolitik
Tærskelværdier for havbunden til vedtagelse i EU 3. marts 2023
Kort beskrivelse. Tab kan forårsages af konstruktioner (broer, vindmøllefundamenter, havne og kabler), men kan også forårsages af råstofindvinding og kystsikring mv. Der er tale om tab, hvis det medfører en ændring af den overordnede habitattype, eller en væsentlig påvirkning, som er irreversibel i mere end 12 år.
Maksimal udbredelse af tab pr. havbundshabitattype
For enkelte habitattyper forventes tærskelværdien at være overskredet. Det gælder særligt for enkelte sjældent forekommende habitattyper så som visse grusede habitattyper, hvor råstofindvinding er omfattende, og ligeledes kan tærskelværdien være overskredet kystnært, hvor havne, kystsikring og landindvinding har fundet sted.
Maks. 2 pct. pr overordnet habitattype Opgørelse af tab skal som minimum inkludere tilbage til 1992, men så langt tilbage som muligt.
Det vurderes ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte én fast fagligt begrundet tærskelværdi, men vurderingen er, at tærskelværdien skal være så lav som muligt, da tab typisk er irreversibelt uden menneskelig intervention, og derfor har store konsekvenser for det marine miljø.
I sidste basisanalyse lavede Miljøministeriet en vurdering af omfanget af tab på havbunden. Tabsgraden pr havbundstype varierede fra 0 til 52 pct. Men for langt hovedparten var tabsværdien meget lav, og samlet set vurderedes mindre end 1 pct. af havbunden i Nordsøen og Kattegat at være tabt, og ca. 1 pct. af havbunden i Bælthavet og farvandet omkring Bornholm.
Maksimal udbredelse af dårlig tilstand af hver havbunds-habitattype
Dårlig tilstand forårsages af en række parametre fra fysisk forstyrrelse fra fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning og under særlige omstændigheder skibsfart, til tab (som ovenfor skal inkluderes i tærskelværdien) samt påvirkning fra eutrofiering og miljøfarlige stoffer, samt invasive arter.
Påvirkning fra eutrofiering og miljøfarlige stoffer, samt invasive arter forventes adresseret under deres egne specifikke deskriptorer og bidrage til opnåelse af god miljøtilstand for havbunden. Der er ikke i Danmark lavet en vurdering af tilstand på tværs af alle presfaktorerne, men i sidste basisanalyse indgik en vurdering af omfanget af fysisk forstyrrelse på hav-bunden. Forstyrrelsesgraden pr. havbundstype varierede, men samlet set vurderes 85 pct. af havbunden i Nordsøen og Kattegat at være påvirket af fysisk forstyrrelse, og 67 pct. af havbunden i Bælthavet og farvandet omkring Bornholm.
Maks. 25 pct. af hver overordnet habitattype er i dårlig tilstand
Danmark har i dag en væsentligt udnyttelse af havbunden og i hav-planen er der planlagt for yderligere aktiviteter.
En sund havbund er afgørende for fødegrundlaget for mange andre arter, og dermed afgørende for et sundt havmiljø. Det fremgår dog af ekspertgruppevurderingen bag forslaget om tærskelværdien, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at sætte én fast fagligt begrundet tærskelværdi. Hvor stort omfang en naturtyper kan “tåles” at være i dårlig tilstand, afhænger blandt andet af den kvalitet havbunden i god tilstand har, og hvor sensitiv havbundstypen er. Der kan således ikke siges at være et klart fagligt grundlag, som ligger til grund for valget af tærskel-værdier. Det er baseret på eksisterende tærskelværdier fra habitatdirektivet og ekspertvurderinger.