Men er fiskeribranchen nu også den skyldige i PFAS-forureningen – Det spørgsmål stiller en professor og siger rent ud, at PFAS forureningen også kan skyldes andet end fiskemel.
Det skriver BT i en kommentar til DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse (kan læses her)
Så umiddelbart virker de danske ægproducenter’s udmelding om at droppe fiskemel til hønsefoder, lidt forhastet og noget overilet, når det kun skønnes at det måske er fiskemel der er den egentlige årsag til PFAS-forureningen.
Det vurdere Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, at det meget vel kan være andre forureningskilder i spil. Hvilket gør løsningen af PFAS-problemet en del mere komplekst end som så, siger han til BT.
I Belgien har man haft en lignende situation, men her fandt man at forureningen med PFAS skyldes en fabrik fra lokalområdet, der havde fremstillet PFAS i årtier, var årsagen til at æggene i hele regionen var forurenet. Men ifølge professoren, så kan PFAS også stamme fra lossepladser eller forskellige industi-virksomheder, hvor der fremstilles tekstiler eller tæpper og lignende. Faktum er at der er rigtig mange steder hvor disse flour-stoffer har fundet anvendelse og dermed også mange måder hvorpå de har fundet vej ud til det omkringliggende miljø.
Avisen beskriver at PFAS er et samlede navn for adskillige tusind menneskeskabte, kemiske fluor-stoffer, som i en lang årerække er blevet brugt i en række industrier og produkter.
Stofferne er mistænkt for at føre til blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.
Reaktionen kan være forståelig fra de økologiske ægproducenter, når de ud fra en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har fået at vide, at deres økologiske æg indeholder PFAS-skadelige stoffer, så stopper man salget indtil der foreligger noget helt konkret. Fødevaresikkerheden må der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved.
Men umiddelbart at hænge fiskemelsproducenterne ud som værende »eneste« skyldige i PFAS-forureningen af deres høns, uden en tilbundsgående undersøgelse, virker lidt overilet.
Det vil i givet fald være en falsk tryghed overfor forbrugerne, hvis det viser sig, at kilden til PFAS-forurening kommer fra en helt anden kant – Det bør undersøges nærmere hvorfra PFAS’en kommer fra.
Det er som Philippe Grandjean ganske rigtigt påpeger overfor BT, »Det er fint, man standser anvendelsen af forurenet fiskemel – men det giver ikke grund til at stoppe den videre undersøgelse, men istedet grund til at kigge endnu videre og undersøge årsagen til PFAS-forureningen i en langt bredere perspektiv, for at finde ud af hvor PFAS’en oprindeligt kommer fra.
Grundløse beskyldninger kan koste endnu et erhverv livet – for hvis PFAS stammer fra fiskemel, så findes problemet sikkert også i fisk og skaldyr, som vi spiser – Så TJEK venligst, inden man kommer med yderligere beskyldninger her.
