For første gang nogensinde har forskere filmet en skarv’s jagt på mad på dybt vand. Det har givet forskerne ny viden om skarvens fiskeri-adfærd og dens ideal-miljø.
Det er forskere fra det amerikanske Wildlife Conservation Society (WCS) der har optaget skarvens jagt på fisk under vand.
Skarvens jagt på dybt vand er netop beskrevet i fagbladet Ing.dk
Fastspændt på ryggen af en »blåøjet« skrav, (ikke fordi skarven er naiv og godtroende – men fordi den rent faktisk har blå øjne) viser optagelserne fra et videokamera hvorledes skarven på under 40 sekunder dykker 45 meter ned i dybet og fanger en fisk i løbet af halvandet minut, hvorefter den tager turen tilbage til overfladen og nyder sit fiske-måltid.
Optagelserne stammer fra Punta León i det sydlige Argentina. Et område der er et beskyttet tilholdssted for flere end 7.000 blåøjede skarv, som WCS og National Research Council of Argentina har fulgt gennem de sidste syv år.
At skarven er en formidabel fisker har længe været kendt. Men mindre kendt har det været hvorledes dens fiskeri foregår under vand. Det er nu dokumenteret, hvor WCS har fotograferet skarvens dygtighed i undervandsfiskeriet. En dygtighed som ældre kulturer har udnyttet ved, at sætte en ring om halsen på skarven, så den ikke kunne sluge fisken og de har derefter fyldt fiskene i egen spand istedet.
Se videoen med skarvens superdyk og fangst af fisk herunder