To yderst sjældne zebrahornhaj-unger er kommet til verden i Kattegatcentret, hvilket kun kan betegnes som en kæmpe sensation, for det er første gang i Europa, at der udklækkes Zebrahorn-hajer i et akvarium.
Der er tale om de såkaldte zebrahornhajer, der har striber som en zebra, oplyser Kattegatcentret i en pressemeddelelse.
Den historiske begivenhed, der fandt sted natten til søndag, har fået følgende kommentar med på vejen af Kurator og marinbiolog i Kattegatcentret Rune Kristiansen, »Så vidt vi ved, er det første gang i Europa, at der er registeret avl på zebrahornhajer, og på verdensplan er det også en sjældenhed med kun ganske få fortilfælde. Så det er kæmpestort, og vi er super stolte af, at det er lykkedes os at avle på denne haj-art,« fortæller kurator Rune Kristiansen og fortsætter, »Det er et halvt år siden, at vores zebrahornhaj-hun til vores store overraskelse pludselig lagde seks æg-kapsler over en periode på tre uger, og siden har vi holdt nøje øje med dem. Et enkelt haj-æg gik desværre til, men de resterende har overlevet. Så det er bare et spørgsmål om tid, før de sidste haj-æg også vil klække, Kattegatcentrets marinbiolog.
Kattegatcentret oplyser, at de to haj-unger forventes at få søskende i nærmeste fremtid, for yderligere tre zebrahornhaj-æg er meget tæt på at klække.
I første omgang havde man ikke regnet med at der kom noget ud af æggene, for man viste ikke om zebrahornhaj-hanen var kønsmoden. Men til de ansattes store overraskelse kunne man efter nogle få uger konstaterer, at det var han, for der var liv i æggene. Æggene blev hurtigt flyttet til et andet ækvarium, da der var risiko for at zebrahornhaj-hanen ellers vil spise dem.
Zebrahornhajens æg er spiralformede, fortykkede hornkapsler med klistrede og snoede tråde i enden.
Rune Kristiansen forklarer, at det er nogle helt anderledes former for haj-æg, end man normalt ser. Den specielle form gør, at hun-hajen lettere kan gemme ægget – f.eks tage det op i munden og skrue det fast mellem sten og klippesprækker, så det er i sikkerhed for andre rovfisk.
De nyklækkede haj-unger med zebrastriber kan allerede nu opleves i Kattegatcentrets udstilling.
- Zebrahornhajer har artsnavnet Heterodontus zebra
- Det er så vidt vides første gang i Europa, at det er lykkedes et akvarie at avle på zebrahornhajer, og det er også en stor sjældenhed på verdensplan
- Yderligere tre ægkapsler forventes at klække i løbet af de næste to uger
- Det er et halvt år siden, at Kattegatcentrets zebrahornhaj-hun til Kattegatcentrets store overraskelse lagde æg
- Nogle hajarter føder levende unger, mens andre hajarter – og oftest de bundlevende – lægger æg
- Zebrahornhajer er en sjældenhed i akvarier verden over
- Der findes meget lidt viden om avl på zebrahornhajer, så Kattegatcentret er forgangs-akvarie
- Zebrahornhajers ægkapsler har en yderst særpræget form og udseende
- De nyklækkede hajunger kan opleves i Kattegatcentrets udstilling