De to fødevareerhverv betragter en højere CO2-afgift, som et muligt dødsstød til branchen. Aftalen om en grøn skattereform er en kæmpe udfordring, for alternativerne til diesel er endnu ikke tilgængelige.
Det er ikke blevet bedre af, at de økonomiske vismænds beregninger viser, at CO2-afgiften skal være endnu højere, hvis klimamålet i 2030 skal nås. Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste fødevareerhverv.
Afgift på helt op til 1.100 kroner pr. tons CO2 vil nedlægge store dele af den danske fødevareproduktion, mener Landbrug & Fødevarer.
Tilsvarende har formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen skrevet, at Co2-afgiften blot ender som en ekstra regning til fiskerierhvervet, da der endnu ikke findes til gængelige alternativer til Diesel – afgiften vil gøre fartøjerne urentable og dræne erhvervet for den kapital, der skulle være med til at betale for den grønne omstilling.
Allerede i sommers skrev Danmarks Fiskeriforening, at man gerne ville med og endda gå forrest i den grønne omstilling – men en Co2-afgift på nuværende tidspunkt ville spænde ben for fiskeriets klimamål og klimaindsats. Dansk fiskeri har for nuværende allerede nået en Co2-reduktion på hele 62 procent, otte år før målet, der skal være otte procent højere, nemlig 70 procent i 2030 og helt Co2-neutral i 2050.
Men hvis Co2-afgiften indfases før alternativerne til diesel er klar, så betyder det blot en ekstra regning for fiskeriet, hvilket vil medføre, at en betydelig del af fiskeriet bliver afviklet, før erhvervet får en chance for at omstille sig.
Opfordringen den gang var, at puljen med de 350 mio. kroner, der var afsat ekstraordinært til fiskeriet til at omstille sig for, istedet burde bruges til at holde den danske fiskerflåde flydende og ovenvande økonomisk.
Brug istedet midlerne fra den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond målrettet i den grønne omstilling af fiskeriet. Den omstilling bliver alligevel særdeles omkostningstung, med udskiftning af motorer på fiskefartøjerne mv., der vil dræne erhvervet for en hel del kapital.
Det er således meget sorte skyer der trækker op, for et fødevareerhverv der i forvejen er presset, specielt fiskeriet, som spiller en helt særlig rolle i det Nord- og Vestjydske område. Her vil en Co2-afgift sætte den enkelte fiskers økonomi under ekstra pres. Et pres som mange givetvis vil bukke under for og som efterfølgende vil smitte af på hele værdikæden.
Bekymringerne står derfor i kø, specielt efter vismændenes seneste anbefaling, at CO2-skat på landbruget skal sættes i værk hurtigst muligt: – For hovedparten af udledningerne kan opgøres på bedriftsniveau, skriver de. Det får Fiskerne til at frygte for, hvad fiskeriet i samme åndedrag kan blive præsenteret for, fra Vismændenes side.
Landbrugets Co2-afgift
Vismændene foreslår at CO2-afgiften på landbruget skal hvile på et klimaregnskab med to niveauer. Der skulle være tilstrækkelig viden til at indfase en beskatning/afgift hurtigst muligt, mener topøkonomerne ifølge Altinget-Fødevarer.
I en ny analyse undersøger vismændene mulighederne for at indføre et afgiftssystem for landbruget, der giver den enkelte landmand de rette incitamenter til at nedbringe udledningerne fra sin bedrift. Vismandsrapporten adresserer således det politiske ønske om, at reguleringen af landbrugets klimaaftryk i højere grad skal baseres på bedriftsnære opgørelser af udledningerne, som det hedder i landbrugsaftalen fra efteråret 2021.
Men hvad med »optag«, modsat udledning af Co2
Bør det så ikke også indgå i klimaregnskabet for Co2. Der har formanden for Klimarådet Peter Møllgaard været ude med, at hvis en Co2-afgift bliver en realitet, bør der også indregnes optag af Co2.
Landbruget
»En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerner, optager netto ca. 16.750 kg CO2 pr. ha, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen – en del af rødderne.«
Fiskeriet
Hvad med havets evne til at optage Co2 – bør det ikke også modregnes. For havet spiller en stor rolle i Jordens kulstofkredsløb, fordi atmosfærisk kuldioxid (Co2) kan bindes som organisk kulstof i havet i mange år, bl.a. med hjælp fra dyreplankton. Herved fjernes kuldioxiden (Co2´en) fra atmosfæren, hvor den ellers bidrager til klima-forandringerne.
»Vi ved, at verdenshavene står for at fjerne op til 40 procent af den menneskeskabte Co2«
Men selvom der er lavet mange undersøgelser omkring Co2 og havet, så har man endnu ingen opgørelse af, om havvandet optager mest eller frigiver mest Co2.
