Det kunne man høre på Landbrugets Delegeretmøde, der i disse dage afholdes i Herning. Her kunne flere talere fra Landboforeningerne fremlægge konkrete beviser på, hvor tungt og bureaukratisk et system er, når Landbrugsstyrelsen kommer på kontrolbesøg.
Irritation over de bureaukratiske og rigide regler var tydelig og helt mærkbar blandt landbrugets medlemmer.
På tilsvarende vis kan man trække næsten en direkte parallel til fiskeriet, der på samme vis, når kontrollen her har været på besøg. Har de foretaget kontroludtræk ud fra meldepligten og fundet fejl mellem skippers anslået vægt på fisk og til den endelige afregning fra fiskeindustrien. Så falder hammeren. Så selvom man tror den hellige grav er velforvaret her, ja så kommer der alligevel en bøde, hvis den anslået mængde fisk, divergerer med mere end 10 procent i forhold til den indvejede vægt hos fiskeindustrien.
Tilsvarende kunne flere formænd fra de forskellige landboforeninger på delegeretmødet fortælle om besøg af Landbrugsstyrelsens kontrollører, der efter besøget udsendte et brev, hvor landmanden får besked om bagatel-lignende forhold, som 0,06 hektar jord ikke kunne godkendes og et tilskud derfor på mange tusinde kroner, efterfølgende er blevet reduceret med 30 kroner – at bruge tid og penge på en sådan kontrol overstiger sikkert de flestes fatteevne – det kan kun betegnes som både spild af resourcer og kostbar tid i forvaltningen.
Det kan bare ikke være rigtigt
Men en sådan nidkærhed i forvaltningen, både indenfor Landbruget og Fiskeriet bør ændres, så der er elastik og ikke mindst mulighed for at den sunde fornuft kan råde, i sådanne marginale sager. Det er på tide at indføre en bagatel-grænse.
Det bør være tilfældet for meldepligten for Fiskeriet, hvor man skal skønne vægten af sin fangst af industrifisk til kontrollen. En fangst der når den landes til fiskeindustrien, alligevel minutiøst bliver vejet ned til mindste gram når den landes.
Ikke desto mindre, har den nidkære fiskerikontrol været dagligdag for fiskerne de sidste mange år, hvor problemet med meldepligten pludselig er blevet håndhævet 110 procent fra kontrollens side.
Her spiller mange faktorer ind i en skønnet last:
- hvor meget vand går med i lasten
- hvor godt løber fiskene sammen i rummene
- har skibet rullet ekstra i søen pga. vejret
- har skibet ligget i venteposition pga. travlhed ved losningen, to dage ekstra her, så kan der forekomme stor forskel på vægten.
Det tager fiskerikontrollen ikke højde for – Er der fejl, så bliver der omgående udskrevet en bøde ud for enhver afvigelse på 10 procent i industrifiskeriet. Tilsvarende gør sig gældende i konsumfiskeriet. Her gælder ved sø-pakket fisk en afvigelse på 5 procent og 10 procent, hvis fisken ikke er sø-pakket – så rammer man skønsmæssigt forbi, så udløser det automatisk en bøde på 5.000 kroner.
Som Landbruget, så har Fiskeriet også sovet i timen når vi taler om den grønne omstilling og specielt Co2-afgiften. En afgift pålagt Fiskeriet, uden at vores politikere kommer ind på hvilke alternative midler der kan sættes i stedet for diesel som brændstof. Der findes for nuværende ingen tilgængelige alternativer og alligevel og på trods heraf, så skal fiskeriet absolut pålægges denne Co2-afgift. En afgift der af gode grunde ikke kan anspore fiskeriet til andre løsninger, end at lægge sig til kaj og vente på at teknologien skal komme med en løsning.
Det er uholdbart og hindre istedet en sund udvikling af fiskeriet, der nu oveni de stadigt høje brændstofpriser, må se deres forretningsgrundlag skride, for til sidst helt at holde op med at »trække vejret« og istedet »dø«, når Co2-afgiften indføres.
Det er der ikke meget »grønt« i – på den måde at flytte gode bæredygtige arbejdspladser til udlandet, hvor det »grønne« fylder knapt så meget.
