I dag begynder ankesagen, der skal afgøre, om det var juridisk lovligt at Miljøorganisationen Greenpeace, uden fiskernes viden, installerede GPS’er på fiskekuttere for, igennem længere tid, at følge deres færden.
Greenpeace er i byretten blevet frikendt for at bruge strafbare metoder, efter de tilbage i 2010 med ulovligt installerede GPSèr kunne dokumentere, hvordan fiskerne ulovligt fiskede i områder, der var fredet. Efterfølgende har GPS-oplysningerne ført til retsager mod fiskerne, og afstedkommet store bøder.
Metoden har da også vist sig effektiv, bekræfter fiskerikontrolchef ved NaturErhvervstyrelsen Mik Jensen overfor DR Nyhederne. Efter Greenpeace overleverede materialet til os, fik vi syn for sagen. Det har ført til, at vi er begyndt at anvende metoden mere målrettet, og vi har etableret nogle alarmsystemer så vores døgnvagt kan benytte de oplysningerne fra satellit – overvågningen med det samme, siger han.
Frifindelsen i byretten fik flere folketingspolitikere til offentligt at kritisere dommen for nærmest at legalisere selvtægt og Danmarks Fiskeriforening betegnede overfor Folketingets retsudvalg frifindelserne som krænkende over for retsbevidstheden, fordi organisationer og enkeltpersoner kunne få den opfattelse af at der var blevet givet grønt lys for at bryde loven.
Statsadvokaten for Nordsjælland besluttede først på året at anke frifindelsen af Greenpeace og dennes medarbejder, med krav om at de dømmes efter anklageskriftet.
Flere GPS-sager mod fiskerne, omkring ulovligt fiskeri i det lukkede område i Kattegat, er derfor udsat til august måned i år.
Kilde: DR.dk
FiskerForum.com