Det ville være en helt igennem uholdbar situation, for Russiske trawlere fisker helt op til 33 gange flere fisk i norsk zone end modsat og tirsdag den 4. oktober havde russiske fartøjer landet 96.000 tons fisk i norske havne.
En del af disse landinger er endt som råvare i norske forarbejdnings-virksomheder, mens store mængder er blevet re-eksporteret efter landingen.
Avisen skriver videre at Norge havde en lignende situation i forbindelse med makrelfiskeriet i oktober måned 2013, dengang færøske og islandske fartøjer blev nægtet at losse makrel i Norge.
Resultatet blev, at begge lande opbyggede deres egne receptioner inden for kort tid. Så spørgsmålet er nu, om russerne vil reagere på samme måde, hvis det fremover bliver umuligt eller svært at lande fisken i Norge.
Omlæsning i åbent hav
Tidligere blev store mængder torsk omladet fra russiske fiskefartøjer til fryseskibe i Barentshavet.
Torsk udgør over 70 procent af den landede mængde, og er den vigtigste art i de russiske fangster. Andre vigtige arter er sej, kuller, helleflynder og rødfisk. I år er der blandt andet losset 3.300 tons rødfisk og pighvar. Disse er maveskåret, (japansk snit) dvs.uden hoved og derefter frosset. Den er klar til eksport, enten via en norsk havn, en russisk havn eller ved omladning.
Masser af raffinerede produkter
Af de fangster, der losses i norske havne, er over 9.000 tons fileter uden skind, og 6.000 tons er fileter med skind, af torsk og kuller. Mange russiske fiskefartøjer er moderne skibe med avancerede fabrikker til forarbejdning. Fartøjerne bryder ingen sanktioner ved at sende deres fangster ud på verdensmarkedet.
Samarbejde gav resultater
Det er næsten 20 år siden, Norge og Rusland blev enige om, at der skulle være regler, der skærpede kravene til indberetning og kontrol i forbindelse med omladning til søs. Der blev indført obligatorisk meldepligt af alle omladninger, samt satellitsporing af alle fryseskibe, der tog fangster ombord, og forbud mod omladning til skibe i åben sø, der sejlede under bekvemmelighedsflag, til et system til inspektion af skibene blev etableret.
Det meste af fiskeriet foregår i den norske zone
Af de 96.000 tons torsk og andre fisk, som russiske fartøjer har landet i Norge i år, blev hele 54.000 tons fisket i den norske økonomiske zone og over 39.000 tons i fiskeribeskyttelseszonen. Kun 2.354 tons fiskes i den russiske zone og 309 tons i internationalt farvand (NEAFC). Tilsvarende har norske fiskefartøjer fisket under 2.900 tons, primært hvidfisk, i den russiske zone i år.
Ved udgangen af september måned havde Norge importeret 6.210 tons russisk torsk. Dette er hovedsageligt torsk landet af russiske fiskerfartøjer, samt en mindre mængde stillehavstorsk. Torsk bruges som råvare af fiskeforarbejdningsfabrikker. Men godt 90 procent af de fisk, der landes i Norge, bliver re-eksporteret og de vigtige markeder her er EU og Kina.
Norsk zone vigtig for Rusland
For russerne er muligheden for at fiske i den norske zone vigtig. For norske fartøjer er adgangen til den russiske zone knapt så vigtig, da russiske fartøjer fisker over 30 gange så meget i den norske zone, som norske fartøjer gør i deres egen zone.
Alligevel kan det ikke ses bort fra, at de fangster, der losses i Norge, giver indtægter til havnene, transitlagre, norske forarbejdningsvirksomheder, der køber russisk fisk, og ikke mindst i form af en fangstafgift til Norges Råfiskforening.
Det kan blive en tragedie for Norge
Grundlæggende er det nok mindre et problem for russerne, hvis de får afslag på at losse i norske havne, end hvis den gensidige fiskeriaftale opsiges. Men det kan betyde, at russisk fisk bliver væk fra norske havne for altid.
Skulle dette fælles russisk-norske regulerings-samarbejde ophøre, kan det blive en tragedie for mange fiskebestande, hvis fiskeriet ikke reguleres med kvoter.