Aquamanilepris komtéen har i år, med stor enighed udvalgt dette års modtager af prisen, men holder navn og begrundelse hemmeligt indtil overrækkelsen.
Komiteen har vurderet at den valgte person i stor grad opfylder kriterierne for denne pris – og glæder sig meget til offentliggørelsen torsdag den 22. marts 2012 kl. 21.00 på Hotel Hanstholm.
Kriterierne for Aquamanileprisen:
En person, som igennem et positivt virke, har givet Hanstholm en positiv omtale, der bemærkes såvel i som uden for Hanstholm.
Komiteen består af én deltager fra følgende foreninger:
Hanstholm Fiskeriforening,
Hanstholm Borgerforening,
Hanstholm Idrætsforening,
Hanstholm Centerforening
Hanstholm Havneforum.
Der har i hele 2011 og indtil februar 2012 kunne indsendes forslag til hvem som skulle modtage prisen – Komiteen modtog 6 kandidater, hvoriblandt årets modtager er fundet.
Kandidater til Årets Aquamanilepris 2013 – kan allerede nu sendes til sekretariatet for komiteen: Hanstholm Havneforum, Kai Lindbergs Gade 71, 7730 Hanstholm.
Af hensyn til lokale bedes tilmelding til arrangementet sendes til Hanstholm Havneforum, tlf. 97 96 23 25 eller på mail info@hanstholmhavneforum.dk