De Skotske Fiskeriorganisationer er kede af den foruroligende ubalance, der er i næste års kvote-anbefalinger for de pelagiske fartøjer, der skal fiske Nordsøsild.
Kyststats-aftalen mellem landene omkring de Nordlige farvande, giver norske fartøjer og fiskere mulighed for at fange op til 17.000 tons sild i skotsk farvand i 2022.
Skotske fiske-både kunne teoretisk set fange en tilsvarende mængde sild i de norske farvande, som det også er aftalt i den gensidige aftale for 2022. Men Storbritanniens adgang til sild, giver desværre kun mulighed for at fange op til 12.000 tons sild.
»Det lover ikke godt for fremtiden«, siger direktøren Ian Gatt fra the Scottish Pelagic Fishermen’s Association og forklarer videre, »Vi har fået adgang til at fange 17.000 tons sild i de norske farvande til næste år. Til gengæld kan norske fartøjer fange den samme mængde sild i vores farvande. Men Storbritannien har kun fået tildelt 12.000 tons af den Atlantisk-Skandiske sildekvote, så vi starter, hvad der var ment som et nyt og bedre forhold i fiskeriet, med en bekymrende ubalance. Hvilket ikke lover godt for fremtiden.«
Den samme holdning har Simon Collins, administrerende direktør for Shetland Fishermen’s Association, som pointerer, at det desværre er en ubalance der kun kan blive endnu værre som året skrider frem.« For i aftaleteksten giver man mulighed for øget adgang for norske fiskere til endnu flere sild, hvis omstændighederne tillader det. »Så det kan ende i en ren katastrofe,« siger Simon Collins videre, og understreger at en gensidig adgang, istedet skal bygge på retfærdige og lige vilkår og det er der absolut ingen tegn på, man har i denne aftale, siger han.
Det konservative medlem fra Banff i Buchanområdet i Aberdeenshire i Skotland, MP´eren David Duguid siger i en kommentar, at resultatet af disse forhandlinger trods alt er en væsentlig forbedring i forhold til, hvad der tidligere er leveret af EU’s forhandlere på vores vegne, da vi var i det europæiske fællesskab. Ifølge den konservative politiker, så betyder det, at man i dag står med en betydeligt stærkere hånd, når man forhandler som en uafhængig kyststat, end da EU førte forhandlingerne på vores vegne, siger MP´eren David Duguid til slut.
Den skotske utilfredshed med adgangsordningen kommer kun få uger efter, at Storbritannien, Norge og EU indgik en ny fiskeri-aftale for 2022, der påvirker nogle af Skotlands vigtigste kommercielle fiskebestande.
Fangstniveauerne for fem af de seks bestande, der var omfattet af forhandlingerne, blev fastsat i overensstemmelse med eller lavere end det niveau, der blev anbefalet af biologerne ved ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd).
- Skotske fiskere vil dog have adgang til langt flere nordsøkuller næste år, trods et kvoteløft på 5 %.
- Kvoterne for hvilling og sild er steget med henholdsvis 25 % og 20 %, mens den samlede tilladte fangst (TAC) for torsk er uændret.
- Men TAC’erne for rødspætte og sej, også kendt som »coley«, er faldet med henholdsvis 12 procent og 24 procent.
Treparts-aftalen markerede afslutningen af den første i rækken af årlige fiskeriforhandlinger med Storbritannien, som en uafhængig kyststat. Hvilket har fået den britiske fiskeriminister Victoria Prentis til at understrege, at diskussionerne har været med til at sætte en »guldstandard for hele den britiske fiskeindustri.«