I retten i Holstebro løftede anklagemyndigheden i dag sløret i sagen om kvoterne og selskaberne i Skagen, at bøden angiveligt vil ligge op til 58 millioner kroner for det de kalder for »Kvotefusk« til skagenfiskeren Henning Kjeldsen, hvis altså han kendes skyldig
Bagmandspolitiet vil konfiskere op til 206 millioner hos en række stråmandsvirksomheder og fiskeriselskaber i samme sag, hvor myndighederne mener fisker Henning Kjeldsen reelt har kontrolleret og ejet disse i strid med lovgivningen. Oprindeligt var konfiskationskravet noget større, nemlig næsten en kvart milliard kroner, men dette er nu væsentligt reduceret.
Forsvarsadvokaterne havde sat et stort spørgsmålstegn ved disse beregninger og derfor blev kravet på deres foranledning gen-beregnet, i det som senioranklager i kvotesagen selv kalder den største sag i Danmarkshistorien om overtrædelser indenfor erhvervsfiskeriet.
Ud over bøde og konfiskation går anklagemyndigheden efter at få frakendt Henning Kjeldsen retten til at drive erhvervsfiskeri, men det kræver at fiskeren fra Skagen kendes skyldig i gennem årene 2013 til 2019, for at have overtrådt reglerne om fiskekvoter. Kvoter der regulerer hvor mange fisk en enkelt erhvervsfisker må eje og fange.
Udover de seks personer der er anklaget, står også fiskeriselskabets revisor og advokat anklaget i samme sag samt fiskerens kone og stedsøn.
Bagmandspolitiet kræver alle de tiltalte idømt bøder på mellem 650.000 kroner og op til 68,5 millioner kroner. I en sag der i sin tid startede med en kritik fra Rigsrevisionens side, mod den dengang siddende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) der i 2017 var den ansvarlige for forvaltningen af reglerne om fiskekvoter, som blev betegnet som kritisabel og som kostede ham erhvervet som minister for fiskeriet.
Alle de tiltalte nægter sig skyldige i sagen og det er endnu uvist, hvornår der falder dom i sagen.