Egenskaber der kan gøre livet i havbruget for fiskene både lettere, men også meget nemmere, hvilket bekræftes af norske HI-forskere, der har undersøgt, om fisk kan lære nye ting og dermed give bedre fiskevelfærd i opdræt.
Det har HI-forsker Samantha Bui fra det norske Havforskningscenter samlet viden om, hvorledes forskellige dyr opfører sig. Noget der senere blandt andet kan bruges til at reducere stress blandt fisk.
Gennem en produktionscyklus håndteres den opdrættede fisk på flere måder, og det kan være noget belastende for fisken. Derfor er forskerne på udkig efter nye værktøjer og måder, der kan gøre dette bedre for fisken, siger HI-forsker Samantha Bui.
Georgia Macaulay, der har en doktorgrad ved University of Melbourne, gik sammen med HI-forskere, igennem 39 relevante undersøgelser for at finde ud af, hvad man egentlig ved om fiske-adfærd, dets læringsevne, og om dette i det hele taget kunne bruges til at give bedre fiskevelfærd i akvakultur.
Resultatet er blevet offentliggjort i en omfattende artikel i »Reviews in Aquaculture« – Challenges and benefits of applying fish behaviour to improve production and welfare in industrial aquaculture (engelsk)
Underviste yngre sild vejen til gydepladserne
Via social læring, kunne fisk lærer de af hinanden. Hvis en fisk har lært noget nyt, kan den anden fisk lære af det, forklarer Samantha Bui. »Der er mange beviser for dette med vilde fisk. Vi ved for eksempel, at ældre sild lærer yngre sild, hvordan man finder gydeområder. Men da social læring er kompliceret, er det svært at studere dette inden for akvakultur,« understreger hun videre, »vi er ikke sikre på, om opdrættet fisk kan lære af hinanden i bure. Da de er sammen med hundreder af tusinder af andre fisk i et ret begrænset rum, er det vanskeligt for dem at følge, hvad andre fisk laver.«
Forskerne har kun fundet nogle enkelte eksempler på social læring, der var relevante for opdrættet fisk. Ved en undersøgelse, havde forskerne forsøgt at træne en gruppe fisk til at spise en helt ny type foder. Hvor »lærerfisk« blev samt sammen med »studenterfiskene«, som aldrig tidligere havde spist denne nye type mad, for at se om »eleverne« ville kopiere »lærernes« adfærd og spisevaner. Men det fungerede desværre ikke her.
Forskerne mente efterfølgende, at forsøget mislykkedes, fordi »lærer og elever« ikke var samme art fisk, hvilket åbenbart er afgørende for succes. Derimod havde man mere succes med de menneskelige tricks. Ved at bruge laksens naturlige tiltrækning af lys og foder, kunne man forhindre, at den blev angrebet af lakselus. Denne parasit lever hovedsageligt ved vandoverfladen. Derfor blev laksen opfordret til at svømme dybere ved at bruge et attraktivt lys og foderstationer dybt nede i burene.
»Netop et sådant eksempel, kan vise hvorledes fiskens naturlige adfærd kan bruges til at forbedre adfærd og velfærd i akvakultur,« forklarer Macaulay, der dog indrømmer, at der er flere udfordringer her. For forsøget kan ikke bare overføres fra tankforsøg og direkte over i det kommercielle fiskeopdræt, med havbure på åbent vand.
»Dette viser blot, at der er behov for mere forskning om opdrættet fisk’s adfærd og indlæringsevne, og hvordan det kan bruges som et redskab til at forbedre fiskevelfærden,« tilføjer hun.
