Det har DTU Aqua forsøgt sig med, hvor de i en artikel beskriver resultatet af en undersøgelse, ved at måle på mængden af ålegræs. Ålegræs giver ly og læ, der hvor det gror og trives, for en lang række arter, der får langt bedre opvækstvilkår end på bar sandbund.
DTU sammenligner ålegræstilstanden lidt ligesom at tage temperaturen på et menneske for at se, om det har feber. Ålegræs er derfor ligesom de andre kvalitetselementer; tang, planteplankton og bunddyr, med til at stille diagnosen på havmiljøet ved kysterne.
Instituttet for akvatiske ressourcer (DTU) konkluderer selv i deres analyse af havmiljøet, at de menneskeskabte belastningers skade på havmiljøet, især peger på fiskeri med bundskrabende redskaber samt udledning af næringsstoffer, som værende de væsentligste faktorer til miljøpåvirkning.
Det er tidligere slået fast, at udledning af kvælstof er den væsentligste faktor for skader på havmiljøet. Men nu har DTU Aqua i et stort anlagt projekt undersøgt, om en række andre menneskeskabte påvirkninger end kvælstofudledning og klimaforandringer skader havmiljøet rundt om Danmark – blandt andet ved at se på, hvordan de påvirker ålegræsset. Projektet er udført for Miljøstyrelsen, og resultaterne inddrages i Vandområdeplan 2021 – 2027, der handler om at bevare eller genskabe god økologisk tilstand i kystvandene.
Nu er læren af de mange analyser gjort op, og især to ting ser ud til ifølge DTU at have betydning for havmiljøet: Fiskeri med bundslæbende redskaber og om end i langt mindre grad, invasive arter.
Fiskeri med bundslæbende redskaber i områder med ålegræs
Her maler DTU et skræk-scenarie op for, hvad der sker med havbunden når der fiskes med bundslæbende redskaber. Det beskriver DTU videre, at det påvirker havbunden og dens dyre- og planteliv negativt. Dels kan planter og dyr blive fjernet eller beskadiget ved den direkte fysiske kontakt med bundslæbende redskaber. Dels kan redskabernes kontakt med bunden ændre havbundens struktur og de biogeo-kemiske processer – herunder iltningen af havbunden. Analyserne skulle kaste lys over, hvor alvorlige effekterne er på niveau af et helt vandområde. Og her kommer ålegræsset ind.
Helt ærligt
Hvor i Danmark fisker man med trawl på mindre end to til 3 favne vand i de indre danske farvande. Muslingefiskerne må ikke slæbe hvor der er ålegræs (grænse på 6 meter vand) og andre trawlere skal holde sig mindst 3 sømil ude. Hvis man undtager fjordene, hvor der ikke må trawles,(traditionelt trawl), så skal man da vist lede længe efter områder der udenfor 3 sømile grænsen har mindre end 5 til 6 meter vand. Så hvad er det for trawlere eller bundskrabende redskaber der overhovedet kommer i nærheden af ålegræsset. I så stort en anlagt analyse fra vores ypperste rådgivere på fiskeområdet, burde det være nemt svare på.
Ud over den kønnede formering ved hjælp af blomster formerer ålegræs sig også ved sideskud. Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse, og derfor ses ålegræsplanter typisk i dag kun ud til omkring 5-6 meters dybde i danske åbne havområder og ud til ca. 3 meters dybde i danske fjorde.
I bekendtgørelsen nr 1588 af 11. december 2015 kan man under §2 læse, at trawlfiskeri er forbudt indenfor en afstand af 3 sømil fra lavvands-linjen. Der er endvidere præciseret i bekendtgørelsen, hvor 3 områder er fritaget for denne regel på 3 sømil og det er i området ved Møns Østkyst og ved Gerrild Fyr på Djursland samt i Tannis Bugt. Til gengæld er der hvor ålegræsset ligger udenfor 3 sømilegrænsen, forbudt at trawle i 29 specifikke områder i Danmark og hvor det er præciseret også er forbudt at fiske med trawl, hvor vige og lignende indskæringer af havet, hvis mundingers bredde er under 30 km samt i de smalle sunde, hvor anvendelsen af skovltravl ligeledes er forbudt.
Så hvor er det lige det helt store problem findes mellem trawlfiskeri og ålegræs i Danmark, udover ved DTU’s politisering og videnskabelig uredelighed i bestræbelserne på at gå et grønt ærinde.