Fiskeriselskabet Selvåg Senior AS fra Meløy i Norge, har netop underskrevet en kontrakt med det tyrkiske værft Cemre Shipyard, om byggeri af en topmoderne kombineret ringnot-snurper og pelagisk trawler, isat ny og miljø-grøn teknologi.
Tegning og design er udviklet i et tæt og meget nært samarbejde mellem reder og Skipsteknisk i Norge og er den første nybygning af typen ST-136 LNG. Det er blot anden gang Skipsteknisk designer en nybygning til rederiet Selvåg Senior A/S. Men selvom den nuværende båd og den nye, begge er tegnet og designet af Skipsteknisk til samme rederi – så stopper lighederne her.
Vertikal LNG tank på 350 m3
I forskibet installeres en nyudviklet vertikal gastank med en volumen på hele 350 m3 med flydende naturgas (LNG). Hvilket bliver skibets hovedbrændstoftank. Tanken placeret forskibs, der er et område på denne type fartøj, der normalt er svært at udnytte optimalt.
Men placeringen her, har medført en optimal og meget god udnyttelse af pladsen, som heller ikke påvirker fartøjets hoveddimensioner, som det ellers ville gøre, hvis man placerede en traditionel horisontal beliggende tank. Skibet vil have en længde overalt på 79.5 meter og en bredde på 16,2 meter.
Flydende Natur-gas
Hovedbrændstoffet flydende naturgas opbevares ved -160°C og må varmes op til gasform, (rumtemperatur) inden det kan bruges som brændstof i skibets hovedmotor. Overskudsenergien fra oppvarmningen vil gå til at vedligeholde det nedkølede havvand (RSW) i last-tankene.
Overskuddsvarme fra eksos skal genindvindes og omdannes til produktion af ren elektricitet. Nybygningen »Selvåg Senior« bliver det første nybyggede fiskefartøj i verden med denne teknologien. Kort fortalt vil det være en brøkdel af energien der går til spilde i processen.
Ligeledes skal der installeres en batteripakke på 1 MWh
Batteripakken erstatter på mange måder en dieseldreven hjælpemotor og skal være med til at jævne belastningen ud på hovedmotoren under sejlads og samtidig være strømkilde når den ligger til kaj.
Ved kajen vil skibet have en stor modtage-kapasitet af klimaneutral strøm til opladning af batteripakken. Skibets elektriske platform er basert på en «DC-grid-løsning«, som giver fuld fleksibilitet til at udnytte hovedmotoren over hele sit totalområde. Det kan bedst forklares og beskrives med, en automatisk og langt mere effektiv håndtering af skibets vekslende driftsmønster og vil samtidig have stor indflydelse på propel-optemeringen.
Alle disse tiltag vil medføre et væsentligt reduceret udslip, som ikke tidligere set i branchen.
Total set vil disse tiltag stå for en samlet reduktion af klimagasudslip på hele 42 procent, sammenlignet med konventionel drift.
Nybygningen rigges til pelagisk trawl og ringnotfiskeri, hvor der pumpes over både hækken og siden. Alle vincher og fiskepumper vil være elektrisk drevne og retureffekten vil gå over i batteri-banken.
Både rederiet og designerfirmaet har vært dybt indvolvert i samarbejdet med SINTEF, for at opnå bedst mulige cirkulation og nedkøling af last-tankene. En erfaring som kommer med i udformningen af de 12 tanke, som samlet vil have en lastvolumen på 2.500 m3
Norske Skipsteknisk AS sætter stor pris på det samarbejdet de har haft med rederiet i en årrække nu. Selskabet Selvåg Senior A/S har med sit engagement og deltagelse, været helt afgørende for hele udviklingsprocessen som ligger bag projektet med nybygningen og Skipstekniske ser frem til at følge den videre byggeproces sammen med rederiet, værftet og de forskellige leverandører i tiden fremover.