I det tværfaglige videnskabelige tidskrift – Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, (PNAS) der siden 1915 har offentliggjort original forskning og videnskabelige anmeldelser har netop udgivet og taget bestik af verdens fiskebestande og hvorledes de forvaltes. Her fremføres i rapporten det Europæiske fiskeri, som værende bedst forvaltet i verden.
I undersøgelsen, der repræsenterer 49 procent af de landede fisk mellem 1990 og 2016, afslørede at fiskebestandene i gennemsnit er sunde, hvor intensiv fiskeriforvaltning implementeres. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at man med stabile og klare videnskabelige data om fiskeriet, kan vende udviklingen i fiskebestandene, de steder hvor der tidligere har været overfisket. Der er dog stadig uoverensstemmelser mellem forskere om, hvorvidet andre strategier, såsom havbeskyttede områder også bør indgå i fiskeriforvaltningen i et forsøg på yderligere at beskytte fiskebestandene.
Men trods de forskellige syn på fiskeriforvaltningen, så viser og bekræfter rapporten, at det Europæisk fiskeri forvaltes bæredygtigt og at ingen bestande i undersøgelsen overfiskes i Europa.
I konklusionen fra PNAS understreges det endvidere, at de europæiske fiskebestande er blandt de bedst forvaltede bestande. Hvilket står i skarp modsætning til de grønne »Bevar mig vel-organisationer«, der til stadighed og meget hårdnakket prøver at overvise os almindelige dødelige og måske især politikerne om, det stik modsatte.
Men fiskeriet i Europa går godt og forvaltes eksemplarisk. Det betyder samtidig også, at regulering af fiskeriet med kvoter er den mest effektive måde at sikre fiskebestandene for fremtiden.