På samme måde som små bølger der igen og igen ruller ind mod stranden, har også bådeværftet i Rødby sine rullende bølger med flere ordrer, blandt andet med den netop leverede Islandske »Bárdur« SH 81 og den grønne, grønlandske krabbe-båd »Nukariit II« M-138 samt endnu én i produktionshallen, hvor næste grønlandske båd, den blå »Millikuka«, bliver søsterskib til »Nukariit II«, der istedet bliver en kombi-båd uden bulk, men med mulighed for garn og snurrevod samt kroge og tejner.
Bredgaard Boats, der ligger i Rødbyhavn ud mod Femern Bælt, er et velanskrevet og anerkendt værft i Skandinavien.
Et værft der både har erfaringen og ekspertisen samt autorisationen til glasfiberproduktion, som Bredgaard Boats har oparbejdet i mere end 50 år, med erfaring i primært produktion af unikke fartøjer.
Specielt fiskefartøjer har Bredgaard stor erfaring i, med konstruktion og produktion af fartøjer der skal præstere i al slags vejr.
Udover glasfiberens styrke og fleksibilitet samt holdbarhed, har valget af et glasfiberfartøj mange andre fordele, som fiskeriet drager stor nytte af, som:
• Mindre brændstofforbrug da glasfiber er et lettere materiale
• Mindre vedligehold da glasfiberbåde er lavet i armeret polyester, der kræver mindre løbende vedligehold end fartøjer i metal.
• Større lasteevne da et lettere fartøj giver mulighed for større last
• Lang levetid da glasfiber bare holder længere
• Ingen rust, så korrosion i glasfiber-fartøjer er ikke- eksisterende
Med godt håndelag og moderne teknik
Siden værftets grundlæggelse har Bredgaard arbejdet med håndoplagt glasfiber og værftet bygger stadig skibe med udgangspunkt i den gamle håndværkertradition. I kombination med det oprindelige håndværk, arbejder Bredgaard med vakuumstøbning, som reducerer styrendampene med mere end 90%. Det skåner miljøet og skaber et bedre arbejdsmiljø for Bredgaards medarbejdere.
Slutresultatet får anerkendende ord og ros med på vejen
Sådan er det også med det sidste fartøj, nybygningen SH-81 »Bardur«, som Bredgaard Boat’s netop er ved at aflevere til den islandske skipper, Pétur Pétursson »Det er spændende at begynde at fiske med en så ny og veludstyret båd,« understeger skipperen med forventningens glæde i stemmen og tilføjer, at man efter første prøvesejlads, snart sætter fart og kurs mod torskefiskeriet omkring Island.
Så med én leveret og én i vandet samt én i produktionshallen, ser fremtiden lys ud for glasfiberproduktionen i Danmark og især på Vestre Kaj i Rødbyhavn, der fremover udvider produktionen yderligere, med værftets oprindelige bådebygger-tradition, nemlig små enmands-betjente joller på op til 6 meters længde.
Ny Grønlandsk glasfiber-jolle-aftale på plads
Små hurtiggående glasfiber-joller, der er beregnet til det grønlandske licens-fiskeri, hvor man så længe kvoten ikke er opfisket, efter de grønlandske regler kan fiske løs af både hellefisk, torsk m.m. De små joller er designet og tegnet af Bredgaard Boats, der når ordren er underskrevet og kommet i hus hos Nuuk Maler & Glasfiberservice, sender Bredgaards egne glasfiber-folk til Nuuk, hvor de under kundens/fiskerens anvisninger foretager nybygningen af jollerne. Joller bygget lokalt i Nuuk og hvor service samt opfølgning foretages lokalt i Grønland. Et projekt der også lokalt støttes af Selvstyret i Grønland, med ekstra billige etablerings-lån til de lokale fiskere. Et projekt som Bredgaard Boats forventer sig meget af.
Siden flytningen af værftet fra Sakskøbing og til Rødby, har vækstpilen været opadgående og medarbejder-staben er siden fordoblet til omkring 25 ansatte, med ca. 10 ekstra i bemandingen, når underleverandørernes medarbejdere tælles med.
Samtidig går værftet med planer om at bygge nyt elektriker- og hydraulikværksted. Et tiltag, der på sigt og ud over at være til glæde og gavn for værftets mange nybygninger, også skal benyttes og foretage reparationer samt vedligeholdelse af de mere end 140 supply-både som forventes indsat, når det store Femern-bælt projekt sættes i gang ret snart.