For rigtig mange historier handler om sygdomme, forårsaget af skæve arbejdstider, natarbejde og skiftehold. Men sådan oplever færøske fiskere det ikke, trods usædvanligt hårde arbejdsforhold og dage.
De bliver hverken stressede eller syge af arbejdsforhold, ofte i totalt mørke og under skiftende dårlige vejrforhold, samt lange arbejdsuger på dobbelt-tid over firs timer, i op til tre måneder ad gangen.
Men hvorfor kan nogen klare ekstreme forhold og andre ikke
Spørgsmålene hober sig op, for hvordan undgår man stress? Er det fordi folk er glade for arbejdet – eller kan der være en anden forklaring eller noget helt tredje, en helt overset faktor. Problemet er yderst relevant, for stress og dårlige arbejdsforhold, er mistænkt for at give problemer med overvægt, som igen kan føre til hjertekarsygdomme og type 2 – diabetes eller kræft.
Seniorforsker, dr.med. Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital, har igennem årene forsket i konsekvenserne af skiftende arbejdstider og forhold. Han blev overrasket over resultaterne af et dansk / færøsk projekt, hvor færøske fiskeres arbejdsforhold blev gennemgået. »Vi troede, at når man var belastet på den måde ved at ligge oppe i Barentshavet i Arktis, og arbejde 84 timer på skæve tider af døgnet i tre måneder i træk, vel og mærke i stormvejr, kunstigt lys og koldt vejr som et skifteholdsarbejde uden nogen reel mulighed for fritid, så ville man blive stresset af det. Det viste sig, at det blev de bestemt ikke og ja – Det var jo lidt en overraskelse.«
Du kan læse Bo Netterstrøm s rapport »Physioogical reactions to long-term fishing in the Barents Sea«
I rapporten udgivet af Occupational Medicine, om studiet af færøske fiskere, har forskerne undersøgt 136 af 185 besætningsmedlemmer på 5 trawlere, der fiskede i Barentshavet i vinteren og det tidligt forår 2004.
De fleste fiskere var i 30’erne og havde fisket i op mod 15 år og alle rapporterede viste sig at være sunde og raske samt gifte og ikke-rygere. På trawlerne blev der fanget torsk, der undervejs blev fileteret og siden frosset.
Forskerne tog prøver af fiskernes spyt, urin og blod samt målte der blodtryk før, under og efter opholdet på havet fra januar til april. Resultaterne viste at natarbejde generelt udløser flere stress-reaktioner end dagarbejde – også selvom det altså ikke decideret stresser fiskerne i undersøgelsen.
Se videoen »Fishermen in ROUGH SEAS«
Overraskende fik fiskerne det bedre af skifteholdsarbejde, niveauet af stresshormonet kortisol, blodtryk, niveau af fedtstoffer i blodet og andre tegn på dårligdomme holdt sig stabile eller de blev endda ligefrem sænket en smule. Konklusionen var ovenikøbet for nogle af fiskerne, at de fik det bedre af at være ombord på trawlere med uafbrudt arbejde i op til tre måneder, end de havde det på land.
Resultatet viser, at man ikke nødvendigvis ryger ud i stress og sygdom, hvis man arbejder på skæve tidspunkter end fra 8 morgen til 16 eftermiddag. Det er interessant ny viden, fordi videnskaben endnu mangler at finde en forklaring på, hvorledes man styrer uden om dårligdomme, der kan være knyttet til natarbejde.
Forskerne bag undersøgelsen giver selv tre mulige forklaringer på den overraskende undersøgelse:
- Fiskerne arbejder på faste, skæve tidspunkter. Deres arbejdstider på havet flimrer altså ikke rundt i uge-planen som en kugle i en pinball-maskine, men ligger stabilt i faste seks timers-klumper, for eksempel fra midnat til klokken 6 om morgenen.
- De ved, hvad de skal lave hver dag: faste rutiner med at håndtere trawl, rengøre fisk, pakke fisk til frysning, navigere. Heller ingen store udsving dér.
- Det tredje punkt er muligvis det mest interessante, hvorfor færøske fiskere holder sig fra sygdomme. Ombord er Alkohol bandlyst og kokkene ombord laver regelmæssige, sunde måltider til fiskerne hver dag. Tarmbakterier bliver tillagt større og større betydning for, hvordan vi har det, både psykisk i forhold til for eksempel stress og depression, og fysisk i forhold til om vi får eller undgår sygdomme som astma, fedme og diabetes. Tidsskriftet Nature konkluderer man, at tarmbakterier har større betydning end gener for, hvordan vi har det. Det er derfor sandsynligt, at fremtidig bakterieforskning grundigt vil belyse, om variationer i tarmbakteriers funktion under skiftende døgnrytmer har betydning for helbredet. Og om sådanne ændringer eventuelt kan påvirkes af forskellige former for mad.
Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk »Hvorfor bliver disse mænd ikke syge af natarbejde?« her