Ifølge Miljø og Naturvidenskab er der er penge i vandloppe-æg. Intensiv forskning vil sætte salget af skræddersyede vandloppe-æg i system, så der kan komme flere fisk på verdens spiseborde og penge i danske kasser.
Vandlopper er den naturlige føde for mange fiskelarver. Festsyresammensætningen i vandlopper gør dem egnet som foder for fiskelarver, og derfor skal produktion af vandloppe-æg sættes i system. I fremtiden skal vandloppe-æg være en dansk eksportsucces, og forskningen er i fuld gang.
Nu er vandloppe-æg jo ikke lige det første, der popper op på lystavlen, når man tænker eksporteventyr. Men der er faktisk en meget god grund til, at det sagtens kan gå hen og blive det.
Verdens fiskeri har nået sit maksimum. Verdenshavene producerer ikke lige så mange fisk, som der bliver hevet op af vandet, og det bliver kun værre i fremtiden.
»Der er et stort behov for fiskeprotein på hele jorden, og derudover et behov for kvalitetsfisk til den rige del af verden. Hvis vi skal imødekomme behovene, skal vi i langt højere grad satse på dambrug. Det er her, vandloppe-æg spiller en meget central rolle,« fortæller Benni Winding Hansen fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet.
Professor Benni Winding Hansen har gennem de sidste 5 år forsket intensivt i vandloppe-æg. Nu skal forskningen omdannes til noget konkret, brugbart og profitabelt.
Forskning og Innovationsstyrelsens Strategiske Forskningsråd har bevilget 20 millioner til et projekt, som skal gøre viden om produktion af vandloppe-æg til en dansk eksportsucces.
Projektet er specifikt udvalgt, fordi det har erhvervsmæssig betydning og rummer et kæmpe potentiale.
Hvad kan vandloppe-æg så bruges til?
Fakta
Vidste du:
-At vandlopper udgør den største biomasse for nogen dyreart på jorden.
-At der er over 13000 beskrevne arter af vandlopper.
-At vandlopper kan ændre deres olier i kroppen, så de bliver tungere om dagen og synker ned gennem vandet for at undgå rovdyr.
Stort set alle havets fiskearter spiser vandlopper, når de er nyudklækkede fiskelarver. Vandlopper har den helt rigtige sammensætning af fedtsyrer, som fiskelarver skal bruge til deres vækst og udvikling. Desuden har mange fiskelarver en meget lille mund, og det betyder, at føden skal være den rigtige størrelse, før fiskelarverne kan æde den.
Der er i dag mange fiskearter, som vi slet ikke kan avle i dambrug, alene på grund af at vi ikke har det rigtige foder til dem. Ved at stable en stor produktion af vandloppe-æg på benene, kan man avle langt flere fiskearter og få et meget større udbytte.
I fremtiden kan vi opdrætte bl.a. pighvar, torsk og blåfinnet tun, langt bedre end hidtil, med hjælp fra vandlopper. Alle tre fiskearter er i dag meget efterspurgte, og kiloprisen er høj.
»Fodrer man med vandlopper, kan man opnå en højere overlevelse og vækst for fiskeyngel i dambrug. Desuden kan man avle fisk med høj kvalitet, som der er stor efterspørgsel på.
Det kan i sidste ende betyde en øget indtjening på millioner af euro for fiskeavlerne, og en pæn klat penge til dem, der leverer vandlopperne,« siger Benni Winding Hansen.
Danmark skal tjene penge på viden om produktion af vandlopper
Ifølge Benni Winding Hansens forventninger, så ser det første intelligente intensive recirkuleringsanlæg til dyrkning af vandlopper dagens lys om fem år.
Recirkuleringsanlægget vil bestå af en række dyrkningstanke, der automatisk fodrer vandlopperne med encellede planktonalger, kontrollerer vandkvaliteten, høster æggene og pakker æggene i kasser, klar til at blive sendt rundt med posten.
Når en dambrugsejer modtager en kasse med æg, smider han dem bare ned et fisketomt dambrug, hvor vandloppe-æggene udklækker. Efter få uger vrimler dambruget med vandlopper og er klar til, at fiskeyngel bliver sat ud. På den måde får ejeren af dambruget mest muligt ud af sin fiskeyngel i den første svære tid, hvor dødeligheden er størst.
»Sådan et anlæg kan sælges nøglefærdigt til næsten hele verden. Danmark skal levere anlæggene og være vidensbank for recirkuleringsanlæg. Det er der, vi skal tjene vores penge,« forklarer Benni Winding Hansen
Vandlopper vs. almindeligt foder
Bortset fra laksefisk, så lever praktisk talt alle havets fiskearter af vandlopper, mens de er helt små. Indtil videre har det været meget problematisk at opdrætte fisk, der helst skal fodres med vandlopper. Man har enten fanget vandlopper direkte op fra havene og brugt som foder, eller man har beriget saltsø-krebs eller hjuldyr med olier, der indeholder de fedtsyrer, som vandlopper fra naturens side er rige på.
Det er ikke altid, at fiskene accepterer andet end deres naturlige foder. For mange fiskelarver skal føden ikke bare have den rigtige størrelse og smage rigtigt, den skal også bevæge sig på den rigtige måde. Hvis foderet ikke bevæger sig rigtigt, slår fiskens jagtinstinkt ikke til, og så vil den ikke jage, fange og æde byttet.
I dambrug, hvor man prøver at opdrætte fisk med andet end det naturlige foder, ser man ofte en forhøjet dødelighed, lavere vækst, fejludvikling af larver og pigmentfejl.
»Fra naturens side af er det meget vigtigt, at foderet har den helt rigtige biokemiske sammensætning,« forklarer Benni Winding Hansen.
Fakta
Vandlopper er små krebselignende dyr, der lever i salt- og ferskvand over alt på jorden. De er 1-2 millimeter lange og har leddelte kroppe med 2 par antenner på hovedet. Nogle vandlopper gyder deres æg direkte i vandsøjlen, hvorefter æggene synker til bunds. Der er fundet vandloppe-æg, som har ligget i havbunden i over 30 år, og som stadig klækker, når de blev bragt ind i et laboratorium.
Grunden til, at vandlopper er det mest optimale fødevalg for fiskelarver, er at vandlopper besidder netop de fedtsyrer, som fiskelarverne ikke selv kan producere. Kun igennem vandlopperne får de adgang til de fedtsyrer, der sikrer deres optimale overlevelse og udvikling.
Vandlopper skal indavles
En anden del af Benni Winding Hansen projekt går ud på at manipulere vandlopperne i sig selv. Gennem et avlsprogram vil han fremelske nogle træk i vandlopperne, der gør dem mere attraktive i forhold til at blive produceret i stor målestok.
»Vi vil gerne skræddersy nogle vandloppestammer med særlige egenskaber, der passer til de specifikke fiskelarver, der skal leve af dem,« forklarer Benni Winding Hansen
Bl.a. vil han gerne producere nogle individer, som er særligt store og fedtrige, og som kan give fiskene ekstra høj næring. Desuden vil han producere stresstolerante vandlopper, som kan dyrkes med en endnu højere tæthed i anlæggene, så udbyttet bliver endnu større.
I en kommende ph.d. ved Roskilde Universitet skal vandlopper undersøges og udvælges efter de særlige træk, og gennem generationer med kontrolleret avl får vi til sidst en super-vandloppe, der endegyldigt skal sikre eksportsuccesen.