En uge før ventet er FN 104 Carpe Diem malet og forlænget 4 meter, og efter nogle små justeringer på mandag, får Læsø-fiskeren igen sin hæktrawler i sin varetægt.
Den nu 23,95 meter lange fartøj er efter overlevering idag mandag klar til fiskeriet i Skagerrak efter hummer og konsumfisk. Og fiskeriet bliver med en særdeles tilfreds skipper Erik Vinther Poulsen, som glæder sig over et godt og hurtigt stykke arbejde fra Karstensens Skibsværft. ”Ombygningen var først ventet færdig om en uge, så dat har været en hurtigere proces end først ventet,” siger Erik, som bortset fra de 14 dage i malerhalen, har tilbragt 4 dage om ugen i Skagen, for at følge forlængelsen.
Det kun 2 år gamle fartøj kom til værftet i februar-måned, og ligger nu ved kajen i Skagen i gang med de sidste små justeringer
Se billederne af det flotte fartøj både før og efter, ved at klikke på billedet ovenover.