Tre danske virksomheder er gået sammen om et nyt sporbarhedssystem til fiskeriet.
Marel, Lyngsø Systems og Pack and Sea har udviklet et system, som kan følge konsumfisken fra fangstområde til auktion, supermarked og i sidste ende køkkenet. Til Januar træder den nye EU-forordning i kraft, som kræver langt større fokus på sporbarhed.
Systemet fungerer ved hjælp af et RFID-tag, en slags elektronisk stregkode, som kobler fisken og Pack and Sea kassen sammen, så fisken bliver fulgt fra kutter, til auktion, supermarked eller fiskehandler. Og så kan forbrugeren ved hjælp af en kode og en særlig hjemmeside, spore fisken tilbage til fangstområdet. Oprindeligt skulle RFID-tagen bruges til at holde styr på de 200.000 fiskekasser, som Pack and Sea udlejer, men en logisk upgradering sammenkædede tag’en med indholdet af kassen også.
Lingsø Systems har udarbejdet den overordnede del af softwaren, og Marel har udarbejdet den øvrige software samt hovedparten af hardwaren.
Der er endnu ikke færdigudviklet et system, som kan rumme hele sporingsprocessen, men samarbejdet mellem disse virksomheder blive et fornuftigt dansk svar på forordningskravene.