Der er mellem Nederlandene og Danmark indgået aftale om to kvotebytter, der vil kunne gennemføres, såfremt danske fiskere stiller de nødvendige mængder af rødspætte i Nordsøen til rådighed.
Det ene bytte indebærer, at Danmark afgiver 500 tons rødspætte i Nordsøen i bytte for 100 tons tunge i Nordsøen fra Nederlandene.
Meddelelse om, at ejere af fartøjer, der indenfor ovennævnte mængder og i forholdet 5:1 ønsker at bytte rødspætte i Nordsøen til tunge i Nordsøen, skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest fredag den 26. marts 2010 kl. 12.00.
Det andet bytte indebærer, at Danmark afgiver 360 tons rødspætte i Nordsøen i bytte for 650 tons sild i Nordsøen fra Nederlandene.
Meddelelse om, at ejere af fartøjer, der indenfor ovennævnte mængder og i forholdet 1:1,8 ønsker at bytte rødspætte i Nordsøen til sild i Nordsøen, skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest fredag den 26. marts 2010 kl. 12.00.
For begge bytter gælder, at såfremt mængden af rødspætte i Nordsøen, der stilles til rådighed for bytte overstiger de mængder, der er aftalt med Nederlandene, stiller Fiskeridirektoratet byttede mængder til rådighed, svarende til den forholdsmæssige andel som den enkelte ejer har ønsket at bytte.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 22. marts 2010”