God sikkerhed for væsentligt forøgede fangstkvoter næste år
Den glædelige konstatering fremgår af den rapport om industrifiskeriets fremtid, som de involverede parter netop er nået til enighed om.
Det oplyser Fødevareministeriets udviklingschef for fiskeri og akvakultur, Mogens Schou, til 999 NYT.
– Foruden de økonomiske hjælpeforanstaltninger til industrifiskerne, som er vedtaget og lige på trapperne, så har vi jo nu fået IOK på industrifiskearterne, således at fiskerne kan handle og sammenlægge deres individuelle kvoter, så man hver især vil kunne opbygge det bedste og mest rentable grundlag for sit fiskeri, også når det gælder planlægning af det fremtidige fiskeri, siger Mogens Schou.
– Men det næste spørgsmål er jo så, hvad vi har af fisk at gøre godt med i fremtiden? tilføjer han.
Og på dette spørgsmål kan rapporten altså give et positivt svar.
Større kvoter og tilfredsstillende rentabilitet
Som Mogens Schou ser det, har rapporten tre hovedformål:
1. at fastlægge et bedre fremtidigt rådgivningsgrundlag
Det fremgår af rapporten, at de danske biologer efter seriøse målinger og beregninger er nået frem til, at der er et væsentligt bedre fiskerigrundlag – og dermed en meget god sikkerhed for væsentligt forhøjede fangstkvoter i det kommende år.
– Dette vil derfor være en klar anbefaling fra de danske biologer, og fiskerierhvervet synes at være rimelig tilfreds med det resultat, siger Mogens Schou. – Men tilbage står jo så, hvad ICES derefter vil anbefale over for EU-Kommissionen?
2. at undersøge de økonomiske konsekvenser for industrifiskerne
Det andet hovedformål med rapporten er at undersøge, om det overhovedet kan hænge økonomisk sammen for det danske industrifiskeri i fremtiden.
– Det er jo af afgørende betydning for de forskellige instanser, der er med til at finansiere industrifiskeriet, for eksempel de private kreditinstitutioner og Fiskeribanken, siger Mogens Schou.
Og også på dette område kan rapporten give et positivt svar.
Det fremgår nemlig af rapporten, at Fiskeriøkonomisk Institut har lavet beregninger, der viser, at hvis vi kan opnå de forbedrede fiskerimuligheder, som rapporten lægger op til, så vil der ud fra en konservativ vurdering være en tilfredsstillende rentabilitet i industrifiskeriet i fremtiden.
Og hvis fiskerne virkelig udnytter de muligheder, som de individuelt omsættelige kvoter frembyder, så vil der være en yderligere forbedring af rentabiliteten.
– Disse resultater peger på gode erhvervsmuligheder for industrifiskeriet og vil formentlig tilfredsstille industrifiskeriets økonomiske samarbejdspartnere og være medvirkende til, at fiskerne kan få lidt længere snor, end det måske ellers ville være tilfældet i den lidt svære situation, vi har lige nu, siger Mogens Schou.
3. At forberede dansk industrifiskeri på fremtidige krav og udviklingsmuligheder
– Industriflåden bliver stadig mere professionelt drevet og mere afhængig af en langsigtet økonomisk planlægning. Det er derfor naturligt, at vi nationalt undersøger perspektiverne i – på frivilligt plan – at forbedre dokumentationen af fiskeriet og optimere udnyttelsen af fangstmulighederne. Der er ikke grund til at vente hverken på nye EU krav eller krav fra markedet, før vi undersøger, om tingene kan gøres bedre. Derfor vil vi nu fordomsfrit og uden udefra kommende pres drøfte, hvordan fornyelsen af dansk industrifiskeri kan understøtte dette mål, slutter Mogens Schou.
– Rapportens resultater vil formentlig glæde industrifiskeriets økonomiske samarbejdspartnere, mener udviklingschef Mogens Schou.
Nu kan der søges om midler fra tilpasningsordningen
I den ”vifte af initiativer”, som politikerne har iværksat for at fremme en omstilling i industrifiskeriet, er bl.a. en kapacitetstilpasningspræmie på 30.000 euro eller ca. 225.000 kr. til den enkelte virksomhed svarende til det maksimale beløb, som EU tillader til et sådant formål.
Fødevareministeriets udviklingschef, Mogens Schou, oplyser, at denne ordning nu er politisk vedtaget, og at Direktoratet for Fødevare/Erhverv har udsendt en bekendtgørelse herom til høring, således at der vil kunne søges midler fra denne ordning allerede fra begyndelsen af oktober i år.
Rapporten vil påvirke kreditinstitutionerne positivt
Rapporten om industrifiskeriets fremtid vil helt klart danne grundlaget for et rentabelt industrifiskeri i fremtiden.
Det fastslår kontorchef i Danmarks Fiskeriforening, Ole Lindberg Larsen, der desuden sidder i bestyrelsen for Fiskeribanken.
Rapportens konklusioner med hensyn til, at det vil være muligt at drive et rentabelt industrifiskeri i fremtiden vil efter Ole Lindberg Larsens mening understøtte de initiativer, som Danmarks Fiskeriforening har arbejdet for, nemlig
· at sikre økonomisk støtte til en tilpasning af fiskeriet
· at påvirke kreditinstitutionerne til at yde henstand med de låneafdrag, der forfalder i oktober
· at påvirke Skat til at fare med lempe i forbindelse med de momsindbetalinger, der skal falde her i efteråret.
– Vi håber således, at industrifiskeriet kan ride stormen af og få langt bedre arbejdsbetingelser til næste år, siger Ole Lindberg Larsen.
Den lange bane
Adm. direktør Nils Chr. Jensen:
Resultatet af det arbejde, den forrige fødevareminister Hans Chr. Schmidt igangsatte omkring en langsigtet strategi for dansk industrifiskeri, ligger nu klar i form af en rapport.
Rapportens intentioner skal så realiseres – i det omfang det vil lykkes for de danske forhandlere at overbevise først ICES, så STECF og så Kommissionen.
Intentionerne går på at sikre så vide rammer som muligt for dansk industrifiskeri i EU-forvaltningen samt at etablere en national forvaltning, der sikrer størst muligt udbytte af de fangstmængder, EU stiller til rådighed.
Hvad betyder det så konkret mht. til fremtidige fiskerimuligheder?
Ja det er et godt spørgsmål, for når der skal tages hensyn til forsigtighedsprincippet, som jo styrer stort set alle beslutninger i EU, bliver det meget lidt håndfast og fyldt med forbehold.
Strategien for forvaltningen kan variere mellem de enkelte arter og områder:
Tobis
Tobisbestanden vurderes at have det godt og kan fiskes inden for sikre biologiske rammer. Det betyder, at nogle af de restriktive krav, der har præget dette fiskeri de sidste par år, kan lempes.
Tobisfiskeriet vil fortsat blive reguleret på basis af en realtidsmonitering med en indsatsbegrænsning, hvor bestandens størrelse gøres op, hvorefter den endelige kvote kan fastsættes. Modellen har ikke indbygget samme høje forsigtighed som i 2007, så et unødigt stop i fiskeriet bør ikke kunne forekomme.
På sigt – og det vil her sige fra 2010 – forventes den videnskabelige rådgivning at bygge på en områdespecifik bestandsvurdering.
Fiskerigrundlaget for tobis for 2008 vurderes som meget godt, men mht. til et håndfast bud på mængden så bliver det mere uldent, for man kender ikke tilgangen af årgang 2007, før man måler dette i moniteringsfiskeriet i 2008.
Et forsigtigt skøn er, at Danmark med 75%’s sandsynlighed får en kvote i 2008 på 300.000 ton.
Brisling
Forvaltningen af brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat vil ligne det, vi kender i dag med en initialkvote, der kommer i december, som så revideres og justeres i løbet af året på basis af en realtidsmonitering.
Fangstgrundlaget for brisling i de nævnte områder forventes at være stabilt og bæredygtigt med en fangst på 100.000 til 200.000 ton i Nordsøen og 20.000 til 40.000 ton i Skagerrak/Kattegat.
Brisling i Østersøen har det meget godt; gydebestanden er stabil og langt over den biologiske minimumsgrænse. Der er således basis for et stabilt brislingefiskeri i Østersøen på samme niveau som tidligere, dvs. 40.000 til 50.000 ton.
Sperling
Vurderingen er, at et dansk fiskeri på under 25.000 ton sperling vil være bæredygtigt i en årrække.
Blåhvilling
To lave årgange 2005 og 2006 giver et pessimistisk billede af fangstmulighederne de kommende år.
Hestemakrel
Hestemakrel forventes at blive afsat til konsum og er ikke medregnet i industrifiskegrundlaget.
Hvad nu?
Fiskerimulighederne for 2008 synes at være en smule bedre end i 2007 primært på grund af en god tobisbestand. Brislingefiskeriet forventes at være uændret, og nedgangen i blåhvillingfiskeriet kompenseres så af et måske begyndende, begrænset fiskeri på sperling.
Rapporten omhandler også økonomien i bådene og forventningerne til udviklingen i flådestrukturen efter indførelse af IOK.
Udviklingen her peger på en koncentrering af flåden, som så må forvente at kunne drive et rentabelt fiskeri. Rentabiliteten er målt ved bruttooverskuddet i forhold til forsikringsværdien med udgangspunkt i prisrelationerne gældende for 2006.
Den fremtidige faktuelle rentabilitet vil blive påvirket af, hvad den enkelte reder skal investere i kvoteopkøb og nybygninger/tilpasninger samt af prisudviklingen på industrifisk.
Effekten af IOK skønnes at give en reduktion af flåden til et antal på sigt mellem 35 og 40 fartøjer, der har mere end 80% af indtjeningen fra industrifiskeri.
Med alle forbehold og forsigtighedsprincipper i brug er konklusionen, at der nok er basis for et dansk industrifiskeri, men på et noget lavere niveau end det, der kendetegnede branchen fra 1970 til 2002.
Rapporten har ikke behandlet ”landsiden” af industrifiskeriet, men det er klart, at der også her er en udfordring, hvor det gælder om at tilpasse sig den fremtidige struktur på fangstsiden.
ESSI’s tre nye filetmaskiner er nu kørende
Det betyder flere fisk gennem systemet – og større udbytte.
Hen over sommeren har ESSI investeret omkring fem millioner kroner i om- og udbygning af fabrikken samt i maskinudskiftninger.
Disse arbejder er nu ved at være tilendebragt, og de tre nye filetmaskiner er i drift.
– De nye filetmaskiner kan køre hurtigere og tage en mindre størrelse sild end de gamle, fortæller adm. direktør Peter Luxhøi. – Det betyder, dels at vi opnår en bedre udnyttelse af de fisk, vi får ind – tidligere har vi måttet kasserer op til 10% – dels vil vi nu kunne modtage hele landinger af små sild, som der for tiden er stor efterspørgsel på i industrien, som bl.a. forarbejder dem til ”stegte sild”.
Mangel på mindre sild
– I øjeblikket er der mest relativt store Nordsø-sild i markedet, siger Peter Luxhøi. – Derfor er der mangel på fileter og specielt lapper af mindre sild. Og med de nye filetmaskiner vil fabrikken netop kunne forarbejde de små sild.
Godt, højt aktivitetsniveau
– Hen over sommeren har vi haft et højt aktivitetsniveau med mange landinger, siger Peter Luxhøi.
Han oplyser, at ESSI i sommer og til og med august har ligget mængdemæssigt over budgettet, mens der forventes lidt mindre aktivitet i september.
Fra oktober og vinteren over forventer Peter Luxhøi at modtage 3.-4.000 tons råvarer pr. måned, hvilket han betegner som et tilfredsstillende aktivitetsniveau.
Han er ligeledes tilfreds med virksomhedens store ordrebeholdning på syrnede varer, der er solgt til gode priser.
De nye filetmaskiner er nu i funktion.
Hvad synes forhandlerne om TripleNine Bait?
For at få belyst dette spørgsmål vil TripleNine Fish A/S gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt forhandlerne.
Det er TripleNine’s datterselskab, TripleNine Fish A/S, der producerer og markedsfører de dybfrosne tobis som agn til lystfiskere. Og her ved afslutningen af den anden sæson på det danske marked vil man nu gerne høre forhandlernes mening om produktet.
– Vi ønsker på nuværende tidspunkt at tage pulsen på forhandlernes opfattelse at vort produkt, så vi kan få klarlagt, om vi kan gøre mere for at øge kendskabet og understøtte salget af de frosne tobis, siger direktør Ejgil Knudsen, TripleNine Fish A/S. – Samtidig håber vi, at dialogen med forhandlerne også vil give os et bedre indblik i kundernes reaktioner.
Distributionen af TripleNine Bait sker via ca. 70 sportsfiskerbutikker spredt over det meste af landet, og de frosne agn leveres i 250 grams poser med 20-22 fisk i hver – lige til at tage med på fiskeri.
Weekend-landinger på skift
Foreløbig indtil 1. januar modtager Thyborøn og Esbjerg på skift landinger i weekenderne.
– Vi har besluttet, at man kan lande i Thyborøn i weekenderne i slutningen af de lige uger og i Esbjerg i weekenderne i de ulige uger, oplyser produktionsdirektør Christian Bisgaard. – Og en weekend er som sædvanlig at regne fra fredag morgen til og med søndag.
Christian Bisgaard understreger dog, at der er tale om en hovedregel. For hvis vi skulle komme ud for et rigtig godt fiskeri, vil der kunne dispenseres fra reglen.
– Weekend-landingerne på skift mellem Thyborøn og Esbjerg er gennemført af hensyn til personalet i produktionen og på lageret, så de fremover nogenlunde vil kunne regne med at have en friweekend hver anden uge, siger Christian Bisgaard.
Ny aflæsningsplads for miljøfarlige stoffer
Som følge af den nye risikobekendtgørelse må TripleNine i Esbjerg etablere en ny aflæsningsplads, der vil kunne rumme 30 kubikmeter.
– I Esbjerg har vi så store oplag af miljøfarlige stoffer som dieselolie, lud og syre mv., at vi bliver omfattet af den nye risikobekendtgørelse, der har sænket grænsen fra 5.000 til 2.500 kubikmeter, og vi ligger over de 2,500 kubikmeter, fortæller miljøchef Henrik Sørensen. – Det betyder, at vi skal udforme et risikodokument, der beskriver, hvordan vi vil eliminere risikoen for et større uheld med farlige stoffer.
– Og en af de foranstaltninger, vi vil sætte i værk, er altså at etablere en ny aflæsningsplads for lastbiler, der leverer for eksempel syre og lud til fabrikken, oplyser miljøchefen.
Godkendes af alle relevante myndigheder
Den nye aflæsningsplads vil blive etableret bag Afdeling III, hvor der i forvejen findes aflæsningsramper til lastbiler.
Hvis uheldet skulle være ude, vil der her kunne opsamles 30 kubikmeter, der svarer til, hvad en stor tankbil kan indeholde.
– Og for at alle myndigheder skal kunne samarbejde i en sådan situation, skal TripleNine’s sikkerhedsdokument godkendes af politiet, Beredskabet, Arbejdstilsynet, Esbjerg Kommune og Statens Miljøcenter, oplyser Henrik Sørensen.
På fabrikken i Thyborøn ligger man med et oplag af miljøfarlige væsker, der er under 2,500 kubikmeter, så her falder man ikke ind under risikobekendtgørelsen.
Miljøchef Henrik Sørensen viser, hvor dyb den nye aflæsningsplads bliver.
NU er det fælles internet-baserede puljesystem ved at være klar
Edb-systemet, der skal kunne ”kommunikere” direkte med Fiskeridirektoratet, skulle have været i funktion allerede først på året, men har været ramt af tekniske vanskeligheder.
– Men nu skulle det altså langt om længe være klar til at gå i luften, siger TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen. – Vi er nu i gang med at lægge alle vore puljedeltagere ind i systemet, så omkring 1. oktober i år skulle vi gerne være kørende.
Hidtil har TripleNine administreret puljerne på et almindeligt regneark, og administrator har så skullet checke tallene af med ministeriet. Men i det nye system kan fangsttallene fra direktoratet lægges direkte ind, så den enkelte puljedeltager via et password kan se, hvad der er registreret i puljen? hvor megen fisk man selv har tilbage? og hvor meget de andre deltagere har tilbage?
Informationsmøder i Nord og Syd
På basis af disse oplysninger kan den enkelte puljedeltager så beslutte, om han evt. vil sætte en portion fisk til udlejning, for eksempel 500 tons, som han ikke selv vil få brug for. Og de øvrige deltagere kan så byde på denne mængde fisk ved et auktionssystem.
– Det fungerer næsten ligesom et homebankingsystem, der også holder styr på en mængde menneskers konti, og hvor den enkelte kan gå ind og kontrollere kun sine egne konti, siger Erik Bonde Pedersen.
Han oplyser, at det er planen at arrangere informationsmøder om den elektroniske puljeadministration i både Nord og Syd.
TripleNine på DanFish
Igen i år deltager TripleNine på den internationale fiskerimesse DanFish International i Aalborg i dagene 17. – 19. oktober.
– Vi deltager som sædvanlig på Thyborøns fællesstand, som i år er D 800, og vi håber på at få gode, nye kontakter blandt fiskere og rederier fortrinsvis i Norge og Sverige, fortæller Helge Lyng Pedersen, TripleNine i Thyborøn. – Og så vil vi selvfølgelig gerne have lejlighed til at vise flaget og også til at hilse på alle vore gode gamle kontakter på markederne.
– Vi håber således, at både vore danske og udenlandske samarbejdspartnere vil aflægge os et besøg, slutter Helge Lyng Pedersen.
Ta’ en fiskerielev med ud at sejle!
Sådan lyder opfordringen fra formanden for Esbjerg Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen.
– Det hjælper jo ingenting for fiskerierhvervets fremtid, at der netop nu fra mange sider støttes op omkring fiskeriet, hvis vi ikke selv kan sikre en tilgang af unge mennesker til erhvervet, siger Jesper Juul Larsen. – Derfor er det helt nødvendigt, at fiskerne er klar til at tage lærlingene med ud at sejle, selv om man jo ikke kan forvente, at de er helbefarne fiskere fra første dag.
Mere fiskerilære – tidligere i uddannelsen
– Nu har vi jo fået en rigtig god uddannelse for de unge mennesker; så må vi også tage imod dem i deres praktikperioder, siger Jesper Juul Larsen. – Men måske ville det fremme fiskernes lyst til at tage en lærling om bord, hvis eleverne fik noget mere fiskerilære tidligere i uddannelsen, så de var mere forberedt på livet om bord og det arbejde, der skal udføres.
– Men det korte af det lange er, at vi skal tage godt imod fiskerilærlingene, når de søger praktikpladser, slutter formanden for Esbjerg-fiskerne.
– Jeg vil bede om, at fiskerne tager godt imod fiskerieleverne, når de søger praktikpladser, siger Esbjerg-fiskernes formand, Jesper Juul Larsen.
Ny form for arbejdspladsvurderinger
De kommende arbejdspladsvurderinger i Esbjerg vil blive foretaget i grupper i stedet for på papir.
– De velkendte skemaer til brug for arbejdspladsvurderinger kan ofte være vanskelige at arbejde videre med, fordi medarbejderne ikke altid får alle de relevante forhold formuleret og nedskrevet på et stykke papir, siger miljøchef Henrik Sørensen. – Derfor har vi i år besluttet at gennemføre arbejdspladsvurderingerne som et gruppearbejde, hvor medarbejderne stille og roligt kan sidde sammen og drøfte de forhold, der er relevante for deres arbejdsområde.
APV på den nye måde gennemføres med hjælp af uvildige konsulenter Der vil blive dannet 12 grupper, der bliver sammensat efter deltagernes arbejdsfunktion. Og efter gruppearbejdet vil resultaterne så blive fremlagt i plenum og samlet i en arbejdspladsvurdering for det pågældende område.
Henrik Sørensen understreger, at gruppearbejdet og den efterfølgende plenumdrøftelse vil blive ledet af eksterne konsulenter, således at medarbejdernes egne ledere ikke nødvendigvis er med i processen.
Kvalitetsbevidst kunde på besøg
En af TripleNine’s kunder aflagde for nylig besøg på fabrikken i Esbjerg for at gennemchecke hele produktionsforløbet.
– Der var tale om særdeles kvalificerede repræsentanter for en af vore hollandske kunder, der med fire dages varsel aflagde os et besøg, fortæller kvalitetschef Hans Otto Sørensen. – De interesserede sig mest for, om der var tale om råvarer fra bæredygtigt fiskeri og for kvaliteten af råvaren, hvad enten det drejer sig om fisk fra skibene eller om afskær fra sildeforarbejdningen hos ESSI.
– Men de har frit slag til at gå hele produktionen igennem – og det gør de også, tilføjer Hans Otto Sørensen. – Kunderepræsentanterne forlanger, at vi kan redegøre for alt, lige fra fangsten over fiskens behandling til selve produktionen. Og de tre fokusområder er kvalitet, sporbarhed og bæredygtigt fiskeri.
Vi skal hele tiden være forberedt på denne type af kundeinspektion, siger Hans Otto Sørensen. – Hollænderne er langt fremme på området, men de øvrige markeder vil snart følge efter.
