West Diesel A/S har ikke mindre end 2 udstillingsstande indenfor i A hallen på DAN FISH 07.
På West Diesel’s motorstand (A130) udstilles 3 af de meget populære John Deere motortyper, nemlig sugemotor typen 4045 DFM samt turbo-motortyperne 4045 TFM 4045 og 6068 TFM.
Netop disse 3 særdeles driftsikre motortyper højt prioriteres blandt fiskeskipperne ved valg af ny motor.
Påmonteret John Deere motorerne præsenterer West Diesel på messen også det koreanske DONG I gear, som også er særdeles driftsikker samtidig med at den også er stærk økonomisk, udtaler salgsteknikker Jesper Pedersen fra West Diesels salgsafdeling.
Senest har fiskeskipper Jens Erhardt Steen fra Thyborøn valgt at ordre en John Deere motor af typen 6125 AFM til sin nybygning på en rejetrawler, som Vest Værftet i Hvide Sande har i ordrebogen. Her skal Hvide Sande Skibsmedie stå for installationen af motoren
På motorstanden udstilles også den stærke 6-cylindrede Mitusbishi motortype S6B-3-MPTK og her er seneste ordre til nybygningen ”Palermo” fra Vest Værftet i Hvide Sande. Her installeres motoren af Thorsminde Maskinværksted.
Ifm moderniseringen af sit fartøj ”Teide” L155 har valgt fiskeskipper Tommy Back, Thyholm, valgt at udskifte sin hovedmotor til Mitsubishi motor typen S6U medium speed samt til et John Deere generatoranlæg på 8,1 l. Anlægget leveres i oktober måned og installeres af Kynde og Toft, Thyborøn
Heila kraner
Ovenfor motorstanden i hall A præsenterer West Diesel en 10 tm Heila kran. HEILA kranerne er utrolig anvendelige og leveres til såvel fiskerflåden, til Søværnet og bl.a. til offshore opgaver. .
Heila store kranprogram imødekommer ethvert individuelt kranbehov, udtaler Jesper Pedersen.
Facet lastevandsseperatorer
På A126 finder man også Facet lastvandseparatorer, et produkt, som West Diesel mærker en stigende interesse for til fiskefartøjer. Især er investering i lastevandseparatorer meget aktuel i forbindelse med nybygninger. Lastevandseperatorer separerer olien fra bundvandet i maskinrummet, og det samles op i en tank. Tidligere var det et miljøkrav i større fartøjer, men det vinder også indpas i mindre fartøjer nu, udtaler Jesper Pedersen.
Tillid
Det er meget vigtigt at kunden har tillid til os som leverandør og med vort forhandlernet over hele landet føler vi os godt rustet til fremtiden med de kvalitetsprodukter, som vi har. Det er meget vigtigt for kunderne at vi kan levere en optimal løsning helt skræddersyet til kunden. Samtidig skal vi også skal være i stand til at kunne levere med kort varsel, så det er vigtigt at vi konstant er på forkant, udtaler Jesper Pedersen, der selv har en god ballast som mangeårig skibsmontør inden han blev ansat i salgsafdelingen.
West Diesel mærker også tendenserne i fiskeriet. I dag har vi tilpasset os den reducerede fiskerflåde og er hele tiden opdaterede mht fiskeriets aktuelle situation og betingelser, men vi er stadigvæk optimistiske for fremtiden indenfor fiskeriet og betragter os selv som en seriøs samarbejdspartner.
Stand A 126 + A 130