Da den nye islandske trawler Börkur blev leveret sidste år, valgte man Vónins Twister Trawlskovle og skipper Hjörvar Hjálmarsson har i den forbindelse, givet hans feedback på, hvordan Twister trawlskovlene har fungeret det seneste års tid.
Til det siger han begejstret, »Jeg er meget tilfreds. Vi har været i alle former for fiskeri – lodde, sild, makrel og blåhvilling siden vi fik Twister trawldørene fra Vónin ombord. Ethvert fiskeri har sine helt specielle udfordringer,« fortæller skipperen videre, »men Twister trawldørene har ikke skuffet og de har præsteret meget godt ved enhver lejlighed,« fortæller en tilfreds islandsk skipper videre.
Her nævner Hjörvar Hjálmarsson et eksempel fra makrel-fiskeriet, hvor man jagter de hurtigtsvømmende makrel. Der skal man kunne navigerer hurtigt og præcist, når der skal drejes for at ramme »mærkerne«. Her var det meget nemt at holde trawlskovlene tæt på overfladen, forklarer han.
»Og før vi gik efter lodde, var vi meget spændte på, hvordan Twister-trawldørene ville fungere, fordi det ofte kan være en udfordring at få trawlskovlene til at fungere ved lave bugseringshastigheder højt i vandet. Men vi så med det samme, at trawlskovlene fungerede perfekt. Vi fik endda 30 % mere spredning tæt på overfladen sammenlignet med de andre pelagiske trawlere.
»En ting, der viser, hvor kraftfulde disse trawldøre er, var da vi fik vores hidtil største træk med den nye Börkur. Dette var et slæb på 900 tons, og trawlskovlene var næsten ikke berørt,« forklarer Hjörvar Hjálmarsson.
»For at få trawlskovlene til at søge op eller ned, justerede vi bare de øverste og nederste skodder. Det er meget kraftfulde og meget stærke skovle – det er simpelthen de bedste trawldøre, jeg nogensinde har haft ombord,« understreger den islandske skipper til sidst.
Du kan læse mere om den nye generation af Vónins trawlskovle her