Jens A. Borup blev som bestyrelsesformand den, der i samarbejde med direktionen omdannede FF fra et andelsselskab til et aktieselskab.
Det er kendetegnende for bestyrelsesformand Jens Borup, at når han bider sig fast i en idé, får han den som regel gennemført. Det mener flere af dem, der kender ham godt. Han blev valgt som bestyrelsesformand i 2007, da Jørgen Ottesen efter 34 år i bestyrelsen, heraf ni år som formand, valgte at stoppe.
I Jens Borups 10 år som bestyrelsesformand har der været dybe kriser, men også markant fremgang. Især to områder har præget FF i den tid. Det ene var da FF som andelsselskab med andelshavernes forpligtelse til levering til FF, skulle ændres til et aktieselskab. Det var der mange følelser og historie i, som gjorde det vanskeligt, men i 2013 stemte general- forsamlingen for ændringen. Kravet var ifølge lovgivningen, at alle andelshaverne, som der var 27 aktive af i 2012, men foruden dem også de på det tidspunkt omkring 60 passive andelshavere, skulle acceptere. Det lykkedes i samarbejde med den daværende direktion, men det tog op til halvandet år, hvor der til sidst var tale om flere individuelle samtaler med pensionerede fiskere, der havde stærke følelser for andelstankens idé.
Andelshavere og IOK
»Vi var 180 andelshavere midt i 1980erne, forklarer Jens Borup, men indenfor de senere årtier og indførelse af Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) i 2003 ønskede flere og flere ikke længere at være bundet af en landingsforpligtelse, som samtidig gjorde vort selskab sårbart. Ved omdannelsen fra andelsselskab til aktieselskab blev det nye aktieselskabs aktier fordelt således, at entredjedel af selskabets egenkapital blev repræsenteret af aktier fordelt på andelshavere, mens totredjedele af egenkapitalen blev repræsenteret af aktier, der overgik til en nystiftet erhvervsdrivende fond »FF Skagen Fond« med 24 andelshavere som stiftere.
Nu lytter biologerne
Det andet område, som i mere end et årti har optaget FF og bestyrelsen og fortsat gør det, er indsatsen for at opnå gensidig respekt i debatten med den biologiske rådgivning om kvoter, især for den vigtige art tobis. Det har i årevis været indtrykket og erfaringen, at den biologiske rådgivning ikke ønsker at lytte til fiskernes viden og erfaring.
»Nu lytter biologerne, men vi er langtfra i mål endnu, fortæller Jens Borup. Indførelsen af det forum, som vi kalder Fisker – Forsker samarbejdet, er et skridt i den rigtige retning. Samtidig er der fælles kræfter i gang i samarbejdet med Pelagisk PO, DFPO og MID for at styrke indsatsen. Der er skabt en fælles forståelse med biologerne om, at en dialog baseret i højere grad på fiskeriets erfaringer kan gavne den fremtidige biologiske rådgivning.
En socialøkonomisk kvote
»For os fiskere, men også som virksomhed, er det i sagens natur logisk, at når vi før indførelsen af kvoter kunne fange mellem 1R60;2 og 1 mio. tons tobis årligt, i gennemsnit 800.000 tons om året i 20 år uden at bestanden blev påvirket, da blev den pludselig kvoteret i niveau 100.000 til 300.00 tons og med skiftevis flere forskellige modeller. 2017 blev ganske vist god, men fortsat er kvoten på tobis, selvom den omtales som høj, omkring 50 pct. af, hvad der kunne fanges før kvoteringen, uden at det gik ud over bestanden. Således var 2012 og 2016 reelt katastrofale O-kvote år.
Det skader ikke alene fiskeriet, men også de virksomheder og samfund i de danske kystsamfund, der er afhængig af det.
Set i et samfundsmæssigt perspektiv er der tale om en social-økonomisk kvote, mener Jens Borup.
