Nogle vognmænd startede deres blokade af det danske vejnet allerede søndag aften ved Padborg. Flere er fulgt op mandag morgen hvor de fleste politikredse melder om forstyrrelser af trafikken.
Blokaderne sker, efter at vognmænd og lastbilchauffører for flere uger siden havde varslet en landsdækkende demonstration mod en politisk aftale om en kilometerbaseret vejafgift for den tunge trafik.
Ligeledes har over et halvt hundrede fiskefartøjer valgt at støtte aktivt op om demonstrationen, ved aktioner omkring havnene i Hirtshals, Helsingør og Frederikshavn.
SVM-Regeringen har ikke været lydhøre overfor argumenterne om hvor skævt og hårdt denne km-afgift vil ramme transportfaget. Derfor aktionerede man allerede i sidste måned på Christiansborg, hvor alt blev lukket ned. Protesterne går på en vej-afgift på 1,30 kroner pr. kørt km.
Derfor er danske vognmænd her mandag morgen gået skridtet videre og vil blokere de fleste motorvejsstrækninger i Danmark. Denne aktion slutter danske fiskere op om, ved forskellige aktioner rundt om de mange havne.