Det var et imponerende syn, da den nybyggede frysetrawler »Emerald« TN-181 ankom til Havnen i Tórshavn og blev modtaget af mange interesserede på kajen. »Emerald« er til dato, teknologisk den mest avancerede trawler på Færøerne.
Den færøske frysetrawler »Emerald havde undervejs fra Tyrkiet haft et par dages stop i Hirtshals, hvor den 87,40 meter lange og 18 meter brede trawler, fik trawl leveret fra Cosmos Trawl Hirtshals.
»Emerald« er bygget på Tersan Shipyard i Tyrkiet til det færøske rederi P/f Havborg og prisen lyder på over 400 millioner kroner.
Du kan se ankomsten til Tórshavn her på denne video, delt på webavisen Fiskur.fo her