Producenten og forhandleren af alt til garnfiskeriet, Frydendahl Fiskenet og Daconet, hejser flagene her kort efter forårsjævndøgnet, for at fejre den kommende sæson indenfor garnfiskeriet, men også for at vise firmaets bredde sortiment frem, for alle med interesse i fiskeri og grejer.
Så kig ind til Åbent Hus Lørdag den 5. april 2014 mellem klokken 9.00 og 14.00 – Frydendahl Fiskenet og Daconet på Numitvej 27 – 6960 Hvide Sande
Mød medarbejderne
Der vil samtidig være mulighed for at møde de medarbejdere, som til dagligt med et tandhjuls nøjagtighed og præcision, får hjulene til at løbe rundt. Hils på Tove, der med et smil, dagligt betjener telefonomstillingen, og tryk samtidig hånden med firmaets alvidende lagermand og ordremodtager Alexander, der altid er klar med en frisk bemærkning og kig også hen i forsendelsen, hvor Jess effektivt og punktligt, dagligt sender pakker og fragt afsted til kunder over hele landet.
Specialpriser og ekstra gode tilbud
Gå på jagt i lagerhallerne efter specialtilbudene og få en snak med sælgerne om alle de andre gode tilbud, hvor prisen i dagens anledning er sat en tand ekstra ned. Gør det til en hyggelig dag, hvor Frydendahl er vært ved en kop kaffe og et rundstykke til de morgenfriske og lidt senere pølser med øl og vand, inden arrangementet slutter klokken 14.00.
Hele personalet glæder sig til at ser jer denne dag, så velkommen hos Frydendahl Fiskenet og Daconet.
FiskerForum.com