Elektronik firmaet DP Marine ApS ved Arly Froholt Pedersen har siden maj måned sidste år, arbejdet med Dynamisk positionering (DP) fra eget firma og har i dag samarbejdsaftale med det finske firma Navis Engineering om salg af firmaets produkter i Danmark, Færøerne og Grønland.
Arly Froholt Pedersen startede i den maritime elektronik branche tilbage i 1977 og har gennem årene haft ansættelse i forskellige selskaber, der relaterede til maritim elektronik. Arly F. Pedersen etablerede således i 2006 Marine Servicen I/S i Hanstholm, sammen med en kollega, med fokus på forretningsområdet indenfor fiskeri og offshore.
Sidste år valgte de to indehavere af Marine Servicen I/S at dele sig og Arly Froholt Pedersen fortsatte samarbejdet med Navis Engineering med eget nystartet firma DP Marine ApS, med Navis produktprogram af computer-kontrollerede systemer til automatisk opretholdelse af fartøjers position og kurs, samt Navis produkter indenfor joystick og autopiloter. Derudover markedsfører DP Marine ApS USBL systemer fra Sonardyne der kan bruges som positions reference til dynamisk positionering (DP) og sporing af undersøiske mål som ROV (Remotely Operated Vehicles) eller dykkere.
Et andet spændende samarbejde er med Transas, der er verdens førende inden for den maritime industri på ECDIS-udstyr, (Electronic Chart Display and Information System).
Transas kan også leverer radar systemer, programmet består af X og S band med fuld integration til ECDIS, Transas radarer kan også leveres som stand alone modeller.
Springbrættet til specialiseringen indenfor dynamisk positionering blev levering og installation af Navis DP1 system til ”AHTS Blue Alfa” (Blue Star Line A/S) i Juni 2011. Det er så siden blevet til en helt række af installationer i skibe som Blue Beta, Sima, Cable One, Sea Comfort og HBC Achiever, blot for at nævne nogle.
De to sidstnævnte fartøjer har DP Marine ApS hovedentreprisen på elektronikdelen og dermed det overordnede ansvar for funktionalitet og levering til tiden, i samarbejde med de øvrige entreprenører og underleverandører. En opgave der har sat Arly Froholt Pedersen på landkortet over en af de mest fagligt kompetente elektronik folk i Danmark, der kan løse opgaver af denne art, med blandt andet Dynamisk Positionering.
FiskerForum.com