Et enigt Folketing vedtog i tirsdags økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens forslag til ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven
Lovændringen skaber hjemmel til implementering af et EU-direktiv om forsikring for søretlige krav. Formålet er at beskytte skadelidte bedre ved at kræve, at større skibe skal have en ansvarsforsikring.
Herudover danner lovændringen grundlaget for dansk ratifikation af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Formålet med fiskerikonventionen er at etablere interna-tionale minimumsstandarder for arbejdsforholdene i fiskerisektoren. Det gælder f.eks. krav om mindstealder for fiskere, regler om hviletid og ar-bejdsmiljø, herunder forebyggelse af ulykker.