Det er islandsk Samherji, der ved værftet i Skagen, Karstensens har fået leveret en klassisk trawler, der væsentligt adskiller sig fra andre konventionelle trawlere. Den trawlfanget fisk pumpes ombord fra trawlet og opbevares levende i op til seks RSW-tanke eller i is i de nye kølerum.
Det hele har ét væsentligt formål og det er at sikre, at der altid er råmateriale til rådighed for produktion i land, så kvaliteten kan blive endnu højere end den er i dag, forklarer Heiðdís Smáradóttir, der er projektleder og kvalitetschef hos Samherji fiskeldi og hun fortæller videre til magasinet HookAndNet.com, at fisken der landes levende fra den nye ombyggede trawler »Oddeyrin«, skulle nå produktionen max en time eller to efter slagtningen, istedet for som det sker de fleste steder i dag, fra tre til fem dage inden produktionen.
Islands første trawler der lander levende fisk har allerede tiltrukket sig en masse interesse, både nationalt på Island og internationalt, hvor man med interesse har fulgt ombygningen fra en klassisk pelagisk trawler til dette »noget helt andet«.
Den oprindeligt byggede »Western Chieftain« fra 2018 fra karstensens skibsværft A/S, har været igennem en omfattende genopbygning ved værftet i Skagen og har fået føjet ti meter til sin længde med plads til et fiske-rum og fangst-håndteringsområde samt plads til sortering af fangsten, når den pumpes levende om bord fra trawlet.
Hensigten er, at den nye ombyggede »Oddeyrin« har fået faciliteter om bord til at opbevare udvalgte levende fisk i de oprindelige seks RSW-tanke, der er konverteret om, så de kan indeholde de levende fisk. Der er også gjort plads til de traditionelt fangede fisk, der fra trawlet bliver nedkølet i is i de nye fiskerum ombord, for at bevare fiskens kvalitet.
Det er som projektleder ved Samherji Hjörvar Kristjánson siger, »det er et meget komplekst skib og her kan vi gøre ting der ikke er muligt på andre fiskefartøjer. Vi kan udføre konventionelt fiskeri, men opsætningen gør, at vi kan pumpe fisken om bord og holde den i live. Tankene kan også bruges til at opbevare nedkølet fisk, hvis de ikke opbevares live.«
»Oddeyrin« har forladt Skagen og lagt til kaj i Island, hvor Slippurinn-værftet i Akureyri overtager for at installere fangsthåndterings-systemet, der samler både nye og konventionelle elementer. Disse inkluderer et nyt designvaskesystem og store blødningsbrønde, som værftet har udviklet. Brøndene strækker sig fra arbejdsdækket ned til tanktoppen, hvilket skaber plads til den nødvendige vandmængde, der skal til for at opnå en bedre fangstkvalitet.
Installationen inkluderer også et »slurry ice-systemH til både forkøling af fangsterne og i fiskerummet til den del af fangsterne, der forventes at blive lagret i is – men hensigten er overvejende, at en så stor del af fangsten som muligt, skal landes i live.
Den landbaseret produktion har med dette nye tiltag, nu adgang til en langt mere sikker forsyning. Levende fisk enten om bord eller i havbure betyder, at kortsigtede udsving i tilførelserne af fisk bliver jævnet ud. Hvilket gør det muligt at søge nye markeder for fiske fiskeprodukter, netop på grund af produktets længere holdbarhed. Man kan vente med at slagte til fisken skal produceres og pakkes.
Dette er dog fremtidsmusik, for i øjeblikket kan virksomheden ikke opbevare levende fisk i havbure, men det vil der være mulighed for på sigt. »I Norge overfører trawlerne fiskene til havburene, men med »Oddeyrin« tager man det skridtet videre. Samherji lægger stor vægt på ferske fisk og friskhed, og det er bestemt det, vi opnår med dette skib.