Torsdag formiddag blev lovforslag L 53, til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, vedtaget.
Vedtagelsen af loven betyde, at beskyttelsen af havmiljøet i Grønland bliver udvidet, fra de nuværende 3 sømil fra kysten, til grænsen nu rækker ud til 200 sømil fra Grønlands kyster.
Forslaget kommer, da der de senere år er sket et markant stigning i sejladsen og trafikken i de grønlandske farvande. En stigning som har miljømæssig indvirkning på både dyre- og fauna i de kystnære områder.
Som kommentar til lov nr. L 53 har Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen tidligere sagt, »der er behov for at opdatere reguleringen af området for at sikre, at beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland modsvarer de stigende aktiviteter og den medfølgende risiko for forurening det giver.«
Med den nye lov ligger der nu helt klare regler for skibes udtømning af olie og affald samt regler for, hvorledes man skal bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havene.
Alle partier i Inatsisartut gav under forårssamlingen i år deres opbakning til forslaget. Den vedtagne lov L 53 skal lige omkring Statsministeren for en underskrift, før den kan træde i kraft lige efter nytår.