Det færøsk-registrerede fiske fabriksfartøj VA385 ”Athena”, som i slutningen af oktober var udsat for en alvorlig brand, er nu med assistance af en slæbebåd ankommet til Runavik på Færøerne.
Fartøjet, med 111 mand ombord, lå på en position ca. 370 km. sydvest for Scillyøerne da en meget kraftig og langvarig brand opstod. 98 besætningsmedlemmer blev evakueret over i et andet fartøj, mens de resterende besætningsmedlemmer og tilkaldte specialister kæmpede mod den kraftige brand.
Skibet ejes af rederiet Thor, og herfra lyder meldingen, at det er forsikringsselskabet, der nu afgør skibets videre skæbne. Men rederiet forventer ”Athena” skal på værft hos Mest i Runavik, hvor alt udstyr forventes demonteret. Derefter skal de omfattende reparationsarbejder formentlig i udbud.