Hvad en tidligere socialdemokratisk Fødevareminister Karen Hækkerup højtideligt har lovet fiskerne på Læsø, at de ikke vil blive ramt på deres hummerfiskeri, står nu i skærende kontrast til forslaget til høring fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet, om lukning for trawlfiskeri / hummerfiskeri i et 650 km2 stort område i Kattegat, kystnært Læsø.
Borgmesteren er chokkeret, for som han tidligere har sagt til TV2 Nord, så havde han den opfattelse, at fiskeri- og fiskeindustrierhvervet under udfærdigelsen af forslaget, var i dialog med den tværministerielle arbejdsgruppe og at flere grønne miljøorganisationer omkring udfærdigelsen af havstrategidirektivet for Danmark, netop var villige til at se problematikken fra alles side, så man kunne finde en fornuftig og rigtig balance mellem beskyttelse og bæredygtigt fiskeri.
Men, med tidligere fødevareminister Karen Hækkerups exit, og ude af øje ude af sind, er der åbenbart frit spil til at sidde tidligere løfter, fra regeringen, overhørigt og fuldstændig ignorere, at med forslaget rammer man lige ned i hummerfiskeriets hjertekammer, og ødelægger indtjeningen og fiskeriet for langt over 100 fuldtidsansate medarbejdere ved fiskeriet og fiskeindustrien på Læsø. Men også hvad angår virksomhederne, der på land servicerer fiskerne og deres fartøjer, bliver ramt af det uforståelige forbud.
Noget som Læsøs borgmester Tobias B. Johansen og V-kandidat Kristian Andersen, nu prøver at samle yderligere støtte og modstand til, fra andre havnebyer i Nordjylland, der på samme måde bliver ramt af forslaget. Til samlet at gå imod forslaget fra Kirsten Brosbøl og Dan Jørgensen.
”Vi kæmper for vores liv, vores erhvervsudvikling og vores arbejdspladser,” siger borgmesteren videre til TV2 Nord, og fortsætter, ”Vi er nødt til at stå sammen og vise, at man har trådt Nordjylland for nært, når man tilsidesætter løfterne til os. Vi skal tilbage til forhandlingsbordet.”