Linefartøjet Jákup B landede 39,6 tons til Klaksvík, hvoraf 22,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,45 kr., hvor lasten efterfølgende blev vurderet til 607.899,88 kr.
Det færøske linefartøj **Vesturhavið** landede 38,2 tons til bygden Toftir i den sydlige ende af Systuroy. Fangsten bestod overvejende af 19,4 tons torsk, som gav en kilopris på 18,19 kr.
Tobis fra område 1 har en kvote på 96.908 tons og fiskeristyrelsens opgørelse »de foreløbige tal« viser at der pr. 2. maj 2019 er fanget 9.562 tons i dette område siden tobis sæsonen er startet, dvs. her godt fire uger inde i sæsonen er ca. 10 procent af kvoten fanget for område 1.
Det har givet dybe panderynker i branchen og over hele linjen, lige fra fiskerne på kajen til folkene på landets fiskemels- og oliefabrikker. En branche der vurderer, at man samlet kan miste op mod en kvart mia. kroner, hvis der ikke bliver ændret på kvoterne.
Ifølge Valur Pétursson er type 23 skovlene helt ideelle til det demersale trawlfiskeri. De trawl vi bruger i dag er Hátoppur, måske bedre kendt som Grindjáni, som Hörður Jónsson laver for os og et Bacalao-trawl. Selv om vi ikke har så meget erfaring endnu med disse trawlskovle, ser de lovende ud.
Partrawlerne »Polarhav« og »Stjørnan« landede en fuld last med 250 tons guldlaks til Klaksvik, som de har fisket ud for Færøerne.
En løsning, som gav den ekstra højde fra trisse og ned til wiretromlerne, så wiren efterfølgende og fremover blev kvejlet rigtigt hver gang.
Fiskemelsfabrikken, der har eksisteret siden 1966, har produceret både fiskemel og fiskeolie lige siden. I 1983 begyndte man at producerer fiskefoder, til de mange havdambrug omkring Færøerne.
Når fiskerne slæber trawlet henover havbunden og fylder det med rejer, så kommer der både mad på bordet, men også penge i kassen. Men hvad sker der egentligt, dernede dybt under vandet.
Anlægget er fortrinsvis beregnet til at håndtere og skylle jomfruhummere, men kan også bruges således det både håndterer og skyller jomfruhummere og konsumfisk.
