Nyt fra Færøerne uge 1
Det nye år starter godt, med den første landing af blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord.
Det nye år starter godt, med den første landing af blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord.
Den danske not / trawler HG 264 Ruth lander en last på 1600 tons sild i Tyskland. En last de har fanget på under et døgn og som efterfølgende bliver sejlet til Tyskland hvor lasten landes og prisen på sild er 3,00 kr. pr. kilo. Fiskeriet har været godt på denne tur.
Sildene er kommet lidt senere i år ved Island. Fiskeriet i den islandske fjord Breiðafirð var sidste år ved denne tid rigtig godt, men ser nu ud til at komme rigtig i gang nu.
Tummas T er på vej ind med 950 tons sild som er fisket syd for Færøerne, fiskeriet har været godt på denne tur. Det er lidt uklart hvor de lander, men det mest sandsynlige valg er Faroe Pelagic i Kollefjord. De tager tilbage på fiskeri så snart de har landet.
Der er trængsel på værftet Mest i Thorshavn, hvor trawlerne nærmest ligger i kø for at få foretaget vedligeholdelsesarbejder. Det er blandt andet Rejetrawleren Arctic Viking der ligger på slæbestedet, sammen med partrawlerne Eysturbúgvin og Vesturbúgvin. Arctic Viking bliver nok klar igen onsdag og sejler derefter tilbage på rejefiskeriet i Barentshavet.
Rejetrawleren Arctic Viking er på vej hjem til Færøerne med 480 tons rejer. De har fisket på Grand Bank i 4 uger. Når de har landet rejerne tager de på værft i Thorshavn og arbejdet kommer vist nok til at tage 2 uger.
Det færøske lineskib Stapin er tilbage efter et 13 dage langt fiskeri ved Island. Lineskibet lander 74,8 tons til en samlet værdi af knapt trekvart million kroner til Toftir på Østerø.
Islandsk trawler Kristina fik en noget speciel fangst ombord i denne uge, nemlig 10 store tunfisk i trawlet, da de fiskede efter makrel ved Island. De største af tunfiskene vejede mellem 150-250 kg stykket.
Den islandske virksomhed Samherji har købt lineskibet Carisma Star fra norske Varisma Star AS. Skibet er købt for ca 70-80 mio. norske kroner og bliver overdraget sidst i denne uge.
Den færøske fiskemelsfabrik Havsbrún modtager overvejende makrel og sild og har indtil denne måned i år modtaget godt 30% flere makrel og sild end både Faroe Pelagic i Kollefjord og Vardin Pelagic på Tvøroyri.