Det svenske Havs- och Vattenmyndigheten, har vedtaget en national forvaltningsplan for gråsæler og spættede sæler, der vil gavne både sælerne og fiskerne.
Svenske fiskere slås med lige så store sælproblemer, som danske fiskere. Ødelagte fangstredskaber og skambidte fisk er også hverdagskost på svenske kysten.
Målsætningen med forvaltningsplanen er, at begge sælarter skal have status som bevaringsværdige og målet er ligeledes at minimere sælernes indflydelse og ødelæggelse af fiskernes interesser og redskaber.
Hvor mange sæler der bør være er ikke specificeret, men målet er at kombinere en robust sælbestand med et bæredygtigt og kystnært fiskeri og at man lokalt kan formulere en lokalplan der gør en egentligt regulering af sælbestanden mulig. Indtil der findes ”sæl sikre” fangstredskaber tilgængeligt på marked.
”Vi vil gerne have et kystnært fiskeri og en sælbestand som ligger på et fornuftigt niveau. Målet er at vi skal se på sælen som noget positivt.” slutter forsker ved Havs- och Vattenmyndigheten Susanne Viker.
På listen over nødvendige tiltag er fangstredskaber der sikre sælerne mest muligt og samtidig at finde en løsning på, den meget stramt reguleret sæljagt, hvorledes sælerne kan jages, når de er i nærheden af fangstredskaber og fiskepladser.
I forvaltningsplanen ses gråsælen også som en ressource og som et eksempel på aktiviteter der kan udbygges er sæl turisme og sæl safari. Derudover kan det være jagtturister og salg af sæl produkter, der kan bidrage positivt til opfattelsen af sælen som en ressource. Disse nye tiltag kræver dog en ændring af nuværende lovgivning.
Kilde. Hav och Vattenmyndighet
FiskerForum.com