Det svenske dagblad Bohusläningen skriver her i Deres seneste nummer , at danske fiskere beskylder svenske rejefiskere for high-grading. Svenskerne kaster tonsvis af rå rejer over bord og beholder i stedet de fuldt udvokset kogerejer, hvilket på auktionen giver en betydeligt bedre pris.
Fiskeriet efter rejer i Skagerrak er på blot tre år skrumpet med 15 procent pr. år og med ICES`s anbefaling for 2013 skulle kvoten af rejer nedsættes med yderligere 36%.
Danmarks Fiskeriforening er ikke enige i denne anbefaling, og foreslår en roll-over, altså en uændret kvote på rejer, så kvoten bliver den samme i 2013 som i 2012.
De dårlige udsigter for dansk rejefiskeri, fik i sidste måned de danske rejefiskere til at skrive til Fiskerikommissær Maria Damanaki i Bruxelles, samt til Danmarks Fiskeriminister Mette Gjerskov og til Sveriges Fiskeriminister Eskil Erlandsson. Hvor de har klaget over, at svenske rejebåde lander forholdsmæssigt flere store rejer end danske rejetrawlere gør. Danskerne hævder, at svenskerne smider mange tusind tons rå rejer overbord igen, og i stedet fylder de kvoten med store kogerejer.
I et svar til de utilfredse danske rejefiskere skrev fiskeriminister, Mette Gjerskov, senere i september måned, at hun er vidne om at svenske myndigheder arbejder på nye regler for rejefiskeriet.
Man behøver kun læse svensk Marine og vandmyndighed officielle dokumenter for at få bevis for, at “high grading” forekommer, siger Carl Jesper Hermansen formand for Skagen Fiskeriforening.
”Og ja, vi har fået at vide, at svenske myndigheder kigger på dette her, og ja vi håber de vil sortere ud i problemerne straks,” slutter Carl Jesper Hermansen til det svenske dagblad Bohusläningen.
Yderligere reduktion i rejekvoterne er i vente for 2013, for både svenske og danske fiskere. Det internationalle ICES er kommet med anbefalinger der ligger væsentligt under tidligere tiders rejekvoter.
Svenske Mats Ulmestrand sidder med i en arbejdsgruppe, der bestands-vurderer rejerne. Vurderinger som er fundet ved stikprøver om bord på rejefartøjer i perioden 2008 – 2011. Mats Ulmestrand fortæller samtidig at 12-22 procent af reje-ternerne fra svenske fartøjer blev kastet tilbage i havet igen, svarende til ca. 300 – 500 tons om året. Skønnet adskiller sig væsentligt fra tidligere oplyste tal.
Denne udtalelse i Bohusläningen, har nu fået skipper Leif Steffensen med rejetrawleren S255 North Sea til tasterne, hvor Leif Steffensen blandt andet bemærker, at Mats Ulmestrand tidligere har været med til at publicerer ressource og miljøoversigten, hvor udsmiddet er opgjort til 1000 – 2000 tons pr. år. Ligeledes bemærker Leif Steffensen at svenske og danske trawlere, fisker med samme grej og alligevel fanger svenskerne flere store kogerejer end danskerne.
Det store svenske udkast af rårejer, har konsekvenser. Rejefabrikkerne Hålø og Abba, som ikke skaler mere, har den sidst nævnte fabrik måtte dreje nøglen om pga. mangel på rårejer. Ligeledes undre Leif Steffensen sig over at en biolog som Mats Ulmestrand, ikke mener at udsmid af rejer har nogen betydning, hvorimod udsmid af torsk har en betydning.
”Jeg synes du skal tage med på havet Mats og se hvordan fiskeriet i virkeligheden foregår,” slutter rejefisker Leif Steffensen.
De næste par ugers forhandlinger bliver meget spændende at følge.
FiskerForum.com