Straksregulering nr. 27 – 2023 om stop for fiskeri af tobis på rationsvilkår i tobisforvaltningsområde 3r i Nordsøen og Skagerrak
Idet den afsatte mængde af tobis til fiskeri på rationsvilkår i tobisforvaltningsområde 3r skønnes opfisket, indføres der forbud mod fiskeri af tobis på rationsvilkår i tobisforvaltningsområde 3r i Nordsøen og Skagerrak med virkning fra og med mandag den 26. juni 2023.
Forbud mod at medbringe og lande tobis på rationsvilkår fra tobisforvaltningsområde 3r i Nordsøen og Skagerrak træder i kraft fra og med tirsdag den 27. juni 2023.
Når den samlede landede mængde er opgjort primo uge 26, fordeles 95 pct. af den resterende mængde efter ansøgning ligeligt til ejere af fartøjer, der har en tilladelse til fiskeri af tobis på rationsvilkår og som har landet tobis fra forvaltningsområde 3r i 2023. De sidste fem pct. holdes i reserve.
Ansøgning om tildeling af en andel af den resterende mængde, skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest tirsdag den 27. juni 2023 kl. 10.00.
Alle ansøgninger skal sendes til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1586 af 22. december 2022 om regulering af fiskeriet § 17.
Meddelelsen træder i kraft den 23. juni 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.
Stop for fiskeri af tobis på rationsvilkår i tobisforvaltningsområde 3r i Nordsøen og Skagerrak
ANNONCER