Rådet lyder simpelt og næsten for nemt, men ikke desto mindre omtaler New Scientist i en artikel denne mulighed for værende en af måderne at stoppe den globale opvarmning på.
Alger elsker jern og de små flydende alger kaldet fytoplankton trækker Co2 (Carbondioxid] ud af atmosfæren og når algerne dør, synker de til bunds og binder dermed kulstoffet. Over tusinde år vil dette give en sænkning i temperaturene, når algerne optager Co2´en fra atmosfæren og binder den i dybet.
Men mange havområder har en mangel på jern, som er så vigtigt et mineral der skal få plankton til at vokse og formere sig, så processen i disse områder er gået helt i stå. En tilsætning af jern i disse områder kunne booste væksten af plankton og dermed øge optagelsen af Co2.
Det er teorien, men noget andet er selvfølgelig hvorledes det rent praksis kan lade sig gøre. Her har forskellige forsøg endnu ikke vist sig praktisk mulige. Specielt havde man i 2009 et forsøg kaldet Lohafex, som desværre mislykkedes i det sydlige Atlanterhav. Jernet fik godt nok udløst det der bliver kaldt en blomst, hvor algen havde bundet sin Co2, men ulykkeligvist blev denne »blomst« spist af krebsdyr inden den nåede at synke til bunds, og derigennem binde en mængde af Co2 (Carbondioxid).
Forsøget viste dog positive takter og som verdenssamfund, har vi ikke råd til at forsømme måder at stoppe den globale opvarmning på. Derfor fortsætter forsøgene, men denne gang som et non-profit forsøg, som en London-konvention og protokol (international traktat) har foreskrevet.