Fiskeriets minister, Mette Gjerskov, anerkender i dette interview med FF-NYT, at der er et stigende pres fra flere sider for både mere og bedre biologisk rådgivning
FF-NYT har stillet en række spørgsmål til fiskeriets nye minister, fødevareminister Mette Gjerskov.
Interviewet er foregået ved at stille spørgsmålene skriftligt, da hun ikke havde tid til at møde FF-NYT, blandt andet på grund af travlhed med Danmarks formandskab i EU. Spørgsmål og svar er altså skriftlige, både som de er stillet og er besvaret. Det har således ikke været muligt at få uddybet svarene, og de taler derfor for sig selv på baggrund af de stillede spørgsmål. Der er flere interessante synspunkter i dem, såvel politiske som faglige. Emnerne er meget forskellige, men handler alle om industrifiskeriet og produktionen af fiskemel og fiskeolie, både aktuelt og set i et fremtidsperspektiv.
1) Hvorledes ser du på industrifiskeriet generelt, når det drives bæredygtigt?
Industrifiskeriet er efter min mening et fiskeri på linje med andre fiskerier. Det afgørende er, at det drives i overensstemmelse med MSY-princippet og er bæredygtigt i forhold til økosystemerne. Det betyder blandt andet, at biologerne i deres rådgivning skal tage højde for, at industrifisk er en fødekilde for andre fisk,
sæler mv., at bundforhold og lignende beskyttes, og at bifangster af andre arter begrænses.
2) Hvilke udfordringer møder du under forhandlinger med EU i Bruxelles, når Danmark er langt den største fiskerination, hvortil der landes så mange industrifisk, især tobis, brisling og sperling? Den største udfordring er, at de færreste andre medlemslande driver denne type fiskeri, og Danmark derfor nemt kan
isoleres under forhandlingerne i EU. Jeg tror, det afgørende er, at Danmark sikrer en sund, bæredygtig forvaltning af industrifiskeriet og dermed står troværdigt i forhandlingerne.
3) Hvilken vægt kan du lægge på – og lægger vægt på i disse forhandlinger, også med Norge – at produkterne som fiskemel og fiskeolie indgår som proteinrigt foder til opdræt af andre dyr, eksempelvis svin, fjerkræ og opdrætsfisk? Vil du fremføre disse argumenter – både generelt og specifikt – i forbindelse med Danmark som EU-formandsland i dette forår for således at gøre opmærksom på den sundhedsmæssige betydning – world wide? Jeg er bekendt med den stigende markedsværdi og anvendelsen af fiskemel og fiskeolie til blandt andet dyrefoder. Industrifiskeriet som sådan er ikke på dagsordenen under dansk formandskab.
4) NATURA 2000, blandt andet ved Doggerbanke, der er et vigtigt område for arten Tobis og fangsten af den, er til international debat i disse år. Hvilken styrke vil du – og kan du – argumentere med i det perspektiv, at fangsterne af tobis har stor national og international betydning i kraft af efterspørgsel med eksport til flere end 60 lande med de sunde proteiner. Vel at mærke, når rev og havbund ikke lider skade, og fangsten, som den gør, finder sted i afgrænsede områder. Nordsø-RA C’en beskæftiger sig med disse forhold, og her arbejdes udfra Koncensus. Vil Ministeren – i givet fald – argumentere for den særlige danske interesse for tobis’en? Jeg beder derfor om dit synspunkt udfra ovenstående argumenter. Jeg er klar over den væsentlige økonomiske betydning, som tobisfiskeriet har for visse dele af landet. Det, der er vigtigt for mig, er at fiskeriet er bæredygtigt i forhold til den øvrige del af øko-systemerne. Visse dele af Doggerbanke er udpeget som Natura 2000 område og der vil i den forbindelse være behov for at se på en målrettet beskyttelse af havbunden, men samtidig bør der være muligheder for fiskeri og udvikling af nye selektive fiskerimetoder, der ikke er i konflikt med beskyttelsesgrundlaget.
5) Din forgænger i embedet udtalte sidste år i et interview i dette blad, FF-NYT , at modellen for rådgivningen omkring Tobis ikke fungerer optimalt, og at han ville se på mulighederne for at hæve kvoten på det nuværende maksimum på 400.000 tons. Fortsætter dette undersøgende arbejde, uanset resultatet af dette års kvotefastsættelse? EU og ICES’ forvaltningsmodel for tobis baserer sig på separate kvoter i syv forskellige forvaltningsområder, og der eksisterer ikke længere et samlet loft for kvoten på 400.000 tons. Rådgivningen frigives i februar hvert år på grundlag af såkaldte skrabetogter, der gennemføres i vinterhalvåret. Jeg støtter ICES’ anbefalinger og har ikke nogen grund til at tvivle på denne rådgivning. Der foregår således ikke noget undersøgende arbejde, men Fødevareministeriet og DTU Aqua overvejer løbende, om elementer i forvaltningsmodellen bør justeres. Jeg lytter også gerne til fiskerierhvervets synspunkter i den forbindelse.
6) Skrabetogterne i december på det fastlagte antal dage foregik overvejende i storm og orkanvejr, og de gav et ikke særlig godt resultat. Da Danmarks Fiskeriforening finansierede ekstra fem dage, viste der sig 10 gange flere tobis og altså et 10 gange bedre resultat end under skrabetogterne i det dårlige vejr. Er det tilfredsstillende, at vejrforholdene
således synes at få indflydelse på den endelige fastsættelse af kvoten, når det viser sig så meget bedre under mere normale vejrforhold? Hvad agter Ministeren at gøre for at ændre disse betingelser i fremtiden?
Det er DTU Aqua’s ansvar at planlægge og gennemføre skrabetogterne efter tobis. Jeg forstår på DTU Aqua, at skrabetogterne i december 2011 under de givne omstændigheder er gennemført tilfredsstillende.
7) Brislingen i Østersøen er et kapitel for sig. Hvad er grunden til, at bestanden ikke er undersøgt nord for Gotland, hvor den ifølge fiskerne og erfaringen findes i stort antal, men kun i den sydlige del. Skyldes den manglende undersøgelse
af bestanden mangel på økonomi, som det nævnes fra biologisk side, og hvad kan der – i givet fald – fra politisk side gøres for at ændre disse forhold? Vil ministeren kunne indgå i en aftale om medfinansiering fra erhvervets side af en optimal undersøgelse af bestanden, så forholdene bliver fuldt belyst til alles tilfredsstillelse?
Der er et stigende pres fra flere sider for mere og bedre biologisk rådgivning – herunder for brisling i Østersøen. Jeg er åben for at diskutere alle gode forslag, der kan forbedre den biologiske rådgivning og viden.
