Man må lade vores Fødevareminister Dan Jørgensen, at han har formået at skille vandene, noget så eftertrykkeligt mellem erhvervsfiskeriet og sportsfiskeriet.
Med offentliggørelsen af udkastet til Idèkatalog for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri, har ministeren skabt store spændinger mellem erhvervsfiskerne og sportsfiskerne, som i det netop udsendte Idèkatalog, trækker flere konfliktområder op. Det har skabt en uforsonlig tone fiskerne imellem. På den ene side føler erhvervsfiskerne ikke de er blevet hørt og mener sig kørt over af idèer, som helt vil ødelægge det kystnære fiskeri, hvis de blev vedtaget. På den anden side, har sportsfiskerne pludselig fået en ankermand i Sportsfisker Dan, der har lagt øre og katalog til mange vidtløftige planer og løsninger.
Selv inden for sportsfiskere og fritidsfiskere, opstår der divergerende meninger om nogle af forslagene. Specielt kontingents størrelse fremadrettet, hvor der er forslag fremme om at lade fisketegn stige til 500,- kroner, hvilket ifølge Jens Hartmann med M/S Sandmanden, vil betyde døden for mange af de turbåde der har lystfiskere med ud i Øresund. En så klækkelig forhøjelse af kontingentet, vil uvægerligt få flere af turbådskunderne til at springe fra og dermed gøre forretningen med lystfiskeriet på Øresund urentabelt. Hartmann ser i det hele taget stor forskel på det at være lystfisker, som er èn der fisker for at få lidt med hjem til stegepanden og en god oplevelse over til sportsfiskeren, som udelukkende går efter størrelse og mængde, men som sætter det hele ud igen.
Ligeledes kan man spore en god gang skeptisk overfor idèer omkring Naturparkforslagene for blandt andet Øresund, som kan sammenlignes lidt med hvad der i øjeblikket sker i Lillebælt, hvor kommunerne Middelfart, Kolding og Fredericia planlægger et pilotprojekt, hvor der indføres restriktioner på erhvervsfiskeriet. Forbud mod åleruser, garnfri zoner og forbud mod bundskrabende fiskeredskaber. Et projekt der minimum skal løbe over de næste 5 til 10 år. værs`go – det kunne få Svenskernes naturpark planer til at ligne vand ved siden af. Derfor er Hartmann skeptisk overfor de ellers velmenende råd der er i Idèkataloget, Idèer der kan risikere at sætte ham fra bestilling.
FiskerForum.com