Havnen og Cruise Skagen Denmark deltog i marts måned, sammen i den årlige krydstogtsmesse – Cruise Shipping Miami.
Formålet med deltagelsen var at mødes med nye og eksisterende kunder, at udbrede kendeskabet til Skagen som krydstogtsdestination, samt i særdeleshed at gøre krydstogtsrederierne opmærksomme på havnens udvidelsesplaner.
På messen var der stor interesse for havnens udvidelsesplaner, og flere af rederierne bad om løbende at blive opdateret omkring disse.
Skagen Havn, og Cruise Skagen Denmark, fik tilsagn om 3 krydstogtskibe med anløb i 2013, samt 2 forhåndsbookninger på anløb i 2014 med hjem.
Skagen har en gunstig placering mellem store krydstogtsdestinationer som Sankt Petersborg og København på den ene side, og de norske fjorde på den anden.
Alt dette gør, at man med rette kan forvente en betydelig vækst i antallet af krydstogtskibe som anløber Skagen, når den planlagte udvidelse af havnen bliver en realitet.