Fisker Jess Wittus Hansen fra Skagen har fortalt Nordjyske.dk om en usædvanlig fangst han har fået i garnet henover efteråret. Det er den sjældne fisk »Blåkæft«, der tilhører dragehovedfiskene og som er i familie den mere almindelige rødfisk.
Mere end ethundrede af den sjældne fisk »blåkæft« har den nordjyske fisker hentet op. Alle med en størrelse på mellem 5 til 10 centimeter.
»Blåkæft« (Helicolenus dactylopterus) har fået sit navn efter sin meget karakteristiske blå mundhule, kan blive helt op til 45 centimeter lang og op til godt 40 år gammel. Den lever som oftest på havdybder mellem 200 til 1000 meter, men opleves sjældne gange på lavere vand.
Videnskabelig medarbejder Henrik Carl fra Naturhistorisk Museum ved Københavns Universitet forklarer overfor Nordjyske.dk, at der kan gå årtier mellem, man oplever »blåkæft« blive fanget i Danmark. I 1991 oplevede fiskerne i Skagerrak en regulær invadering af »blåkæft«, og siden har man set fangster med års mellemrum. Dog aldrig i det omfang som man oplever netop nu ved Skagen.
Henrik Carl har ingen umiddelbar forklaring på hvorfor der for tiden og på lavt vand fanges så mange »blåkæft« ved Skagen, men antager at det er yngel nord for England der af en eller anden grund er ført med havstrømmene ind til Skagerrak.
For forskningens skyld opfordre Henrik Carl andre fiskere i området, der efter Jess Wittus Hansens forklaring også har fanget »blåkæft« i deres garn, til at indsende oplysningerne til Statens Naturhistoriske Museum, for som han siger til Nordjyske.dk, det tyder jo på at der er flere tusinde af arten i Skagerrak for tiden og det kunne jo være interessant, hvis antallet kunne være medvirkende til at arten »blåkæft« blev en bestående art i Danmark. Hvis ikke den istedet trækker sig tilbage til sine mere normale levesteder på noget dybere vand.
Nordjyske oplyser at norske fiskere også har haft flere fangster af »blåkæft«.
Kilde: Nordjyske.dk FiskerForum.dk