Det er formanden Henrik Sandgreen KNAPK (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland) der mener, at der nu skal være ro om Naalakkersuisoq´s arbejde for fiskeriet, så nu må det være slut med hyppige udskiftninger på denne vigtigste post i fiskeriet.
Organisationen opfordre den kommende koalition til at vælge en stabil og driftssikker løsning, når posten som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, skal findes.
Sermitsiaq skriver videre, at der alene i den foregående valgperiode har været fire forskellige personer, der har haft posten som den øverstansvarlige for fiskeriet i Grønland. Her har Karl-Kristian Kruse (Siumut) ad to omgange siddet på posten. En post som KNAPK mener har været en rodet omgang, og derfor maner til orden, når der skal vælges Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, denne gang.
Sandgren KNAPK siger videre i en kommentar til Sermitsiaq, »Der har været flere udskiftninger på posten som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst i den seneste valgperiode, og det er aldrig godt for KNAPK og vores medlemmer. Derfor kræver vi, at den nye koalition bliver dannet baseret på et solidt grundlag. Vi skal have en naalakkersuisoq, der har indsigt og viden om hele fiskeriet og ikke kun om det kystnære fiskeri,« slutter en bestemt Henrik Sandgreen overfor avisen. Han kræver samtidig, at KNAPK bliver inddraget i arbejdet om den nye fiskerilov.