Da den russisk byggede »Vestliner« sidst i november 2016 lagde til kajen i Borgundvåg i Norge, var den uger forinden blevet færdigbygget og malet ved et russisk værft i St. Petersborg. Nybygningen skal færdigudrustes og apteres ved Westmek, der også skal leverer og monterer fabrikken ombord.
Rederiet Ervik Havfiske har ellers overvejende benyttet det tyrkiske Værft Tersan, som også skal leverer rederiets næste nybygninger, »Nordic Prince« og »Argos Georgia«, som forventes leveret i 2018. Her leverer Westmek også fabrikkerne ombord, men modsat »Vestliner« sendes fabrikkerne ned til det tyrkiske værft Tersan, præfabrikerede, hvorefter ansatte fra Westmek skal forestår den videre opstilling, opsætning samt installation ombord på de to nye skibe.
»Vestliner« er et autolinefartøj
Autolineanlægget har plads til ikke mindre end 55.000 kroge og får en besætning på 15 mand ombord
»Vestliner« er:
- 47 meter lang og 12 meter bred.
- Den kan fryse ca. 20 tons i døgnet
- lagerkapacitet på ca. 250 tons.
Se videoen, der også omhandler linefiskeriet efter torsk herunder.
Det norske rederi Ervik Havfiske har idag 14 fartøjer i drift, inklusive de fartøjer der fisker i udlandet. Nybygningerne der ankommer i 2018, skal begge fiske i Sydhavet omkring Antarktis.