Resultaterne af FAS II ordningen tager fortsat form.
I forbindelse med EU`s Fas II støtteordning (brændstof-pakken), blev en hel række danske fartøjer taget ud af fiskeri.
Heriblandt opkøbte og skrottede fiskeskipper Verner Møller fra Hvide Sande i alt 4 mindre fartøjer, for at få andel i den attraktive støttemulighed ved bygning af et nyt, brændstofbesparende fartøj.
Ministeriets tilsagn om støtte kom sidste sommer. Derefter har et værft i Gdynia, Polen bygget det 20 m. lange stålskrog.
I sidste uge anløb skroget hjemhavnen Hvide Sande, hvor lokale kræfter nu skal opbygge skibet, så det til juni kan stå til søs udrustet til rejefiskeri, kombineret med to trawl system.
Skibet vil få navnet ”Jette Mona” og kendingsbogstaver bliver RI 568.
Fiskeskipper Verner Møller ejer desuden RI 468 ”Juli-Ane”. Dette fartøj fisker fortsat fra Hvide Sande. Som medejer på en 25% andel, er der til dette skib, for nylig tilknyttet en ung fisker.