Flere norske rejefiskere undre sig over det mystiske kollaps i rejefiskeriet, som har skabt rejedød og nu også direkte mangel på de små røde glinsende dybvandsrejer, som nordmændene elsker at spise ferske.
Rejefiskernes frustration er hurtigt blevet vendt mod de store opdrætsanlæg langs kysterne, som beskyldes for at være de skyldige i rejernes forsvinden. Flere af fiskerne henviser til at man blot kan kigge på søkortet. Der hvor havbrugene og opdrætsanlæggene er, findes der ingen rejer. Så konklusionen skulle være enkel.
Situationen er ikke ny og bekymringerne heller ikke, for i flere år har norske rejefiskere, sendt meddelelser til Havforskningsinstituttet, om døde rejer og store områder i Norge fuldstændigt er tømt for de små skaldyr.
Statistisk viser tallene også, at noget er rivende galt i det norske rejefiskeri. Der blot på 10 år har set fangsterne af rejer gå fra i 2007 at være 6120 tons rejer inden for tolv milegrænsen, til nu i 2017 blot at være en skygge af sig selv med små 3630 tons.
Havbrugene får skylden
Det er opdrætternes brug af kemikalier mod lakselus, der af fiskerne fremføres som den væsentligste årsag til at rejebestanden kystnært er ved at kollapse. Det bekræftes af norske forskere, der ved undersøgelser har påvist at kemikalierne, som bruges til bekæmpelse af lakselus, hindre rejer i at danne det livsvigtige stof kitin, som er en absolut nødvendighed for rejerne kan danne deres skellet. Ligeledes er medicinfoderet også under mistanke.
Selvom det skulle syntes indlysende og oplagt, at fraværet af rejer kystnært, kan kobles sammen med tilstedeværelsen af havdambrug, er det alligevel ikke helt enkelt at dokumenterer sammenhængen. Statistisk har myndighederne først ført journal og overvågning af rejebestanden siden 2016 og kun efter flere fiskere bekymret havde kontaktet myndighederne, med meldinger om færre rejer og helt døde områder samt en faldende bestand af rejer.
Guldborg Søvik, der er Norges ledende forsker på rejer ved Havforskningsinsituttet, mener der er flere forhold der spiller ind på den lavere rejebestand. Hun forklarer blandt andet, »I dag har vi ingen forskning, som kan holdes op mod hvor stor en andel af rejerne der er forsvundet. Vi kan bare konstatere at det sker. Rejebestanden langs norskekysten er på vej ned. Dette har vi fra fiskernes, men også egne observationer,« siger hun videre, og påpeger at man kender til bunds bestand niveauet for rejerne i Barentshavet, Nordsøen og Skagerrak, men langt mindre til forholdene for rejerne kystnært. Hun konstaterer på den baggrund, at det har man set under kysttogtet, et togt som også viste store lokale variationer af rejer langs kysten, men også store forskelle mellem inden og udenskærs forekomster.
Årsagerne kan være mange og flere forhold kan påvirke bestanden, fortæller Søvik videre. »I Skagerrak ser vi at årsklassene har været meget små siden 2007 og 2008. Dette kan betyde at færre rejelarver driver nordover langs kysten. Dårlig rekruttering her, kan også skyldes ringere fødegrundlag, ligeledes kan overfiskeri også spillet lidt ind nogen steder.
Are Kvistad i Sjømat Norge, landsforeningen for den norske fiskeri- og havbruksnæring, har fuld forståelse for rejefiskernes frustrationer. Han forklarer at havbrugene har en langsigtet strategi, hvor målet er at fjerne brugen af medicinske midler. Forbruget er allerede reduceret kraftigt de sidste par år og derudover foreligger der en plan for at forebygge mod lakselus, så de hindres i at udvikle sig. Det drejer sig om ikke medicinske metoder, men i stedet om nye tekniske løsninger og en udvidet brug af rensefisk, der er den biologiske aflusningsmetode.
Lusemidlernes skadelige virkning på rejerne er ikke overraskende for Kvistad der bekræfter, at midlet jo netop bruges mod dyr med skal, som lakselussene også har. Men han understreger, at ét er at påvise lusemidlets effekt i et lukket forsøg i et laboratorium, noget andet er brugen af kemikalier i naturen, hvor strømforhold og saltindhold samt temperaturer spiller en større rolle.
Kvistad støtter også op om myndighedernes nye stramninger på området, hvor man nu fremover kun mål behandle mod lus hver sjette måned og et forbud mod at anvende lægemidlerne, hvis rejefelter ligger indenfor 1000 meter fra et havbrug.
Fiskerne har dybe panderynker
Specielt efter det er kommet frem, at man i Vega-området, hvor 80 til 90 procent af nogle af fiskernes fangster af rejer kommer fra, nu også planlægger flere havbrug i dette område. Dette til trods for at det faktisk er at regne for et verdensarvs-område.
Erfaringen taler desværre sit tydelige sprog og fiskerne forventer desværre også her, at bestanden af rejer forsvinder fuldstændigt, hvis ikke der gøres noget snarest.
Kilde: dagbladet.no FiskerForum.dk