Skatteminister Holger K. Nielsen begrunder aflysningen med, at de administrative omkostninger på nuværende tidspunkt ville være alt for høje, til at omkostningerne kunne står mål med de fordele, som afgiften ville medføre.
Et faktum er det at afgiften har fået de danske fiskeribyer op af stolene. Kystfiskerudvalgets formand Niels Bjerregaard fortalte midt i januar til FiskerForum, at han på vegne af udvalget havde skrevet til Skatteminister Holger K. Nielsen om de uoverskuelige konsekvenser for kystfiskererhvervet, i tilfælde afgiften skulle blive indført.
Konsekvensberegningen var meget detaljeret beskrevet, om de specielle og de særlige transportforhold fiskeriet har, med de store køreafstande i forbindelse med afhentning af kystfiskernes fisk fra de mindre havne til de større auktioner.
Ligeledes skriver Nordjyske.dk på deres webside, at nordjyske virksomheder sparer millioner, fordi afgiften tages af bordet. Et af eksemplerne har Nordic Seafood i Hirtshals regnet ud. Her ville afgiften koste virksomheden 2,2 millioner kroner årligt . Fynbo Foods i Vrå skulle have betalt 1,4 millioner kroner. Penge der nu istedet kan bruges aktivt til at udvikle forretningerne med.
Regeringens planlagte kørselsafgift har i en lang periode været under massiv kritik fra blandt andet Vestkystbyerne, for at have en erhvervsmæssig skævvridning, og her skaber aflysningen af afgiften glæde.
I den kommende konkurrenceevnepakke til erhvervslivet, som regeringen fremlægger i næste uge, indgår en beskæring af den såkaldte nox-afgift også i overvejelserne.